Klager over manglende objektiv undersøgelse ved smerter i ryggen og lysken

Klager over manglende objektiv undersøgelse ved smerter i

ryggen og lysken

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læges behandling af patienten den 23. december 2002. Nævnet fandt endvidere, at den praktiserende læge havde overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af patienten den 20. og 23. december 2002. Nævnet fandt desuden, at lægen ikke havde overtrådt lægeloven ved sin behandling af patienten den 20. december 2002.

Det fremgik af klagen, at patienten den 20. december 2002 havde fået pludselige lændesmerter, som strålede ud mod hoftebenet og benene. Lægen vurderede, at det kunne dreje sig om iskias, og udskrev smertestillende medicin. Det var nævnets opfattelse, at det ved klager over rygsmerter ved fravær af mere alarmerende følgesymptomer var almindeligt at behandle mod smerter og eventuelt vejlede om andre lindrende tiltag. Det var endvidere nævnets opfattelse, at der efter det foreliggende på tidspunktet for den telefoniske henvendelse ikke forelå alarmerende oplysninger om følgesymptomer.

Det fremgik endvidere af klagen og af lægens udtalelse til sagen, at patienten den 23. december 2002 atter henvendte sig og oplyste lægen om, at smerterne var blevet værre og bad om en tid til undersøgelse. Dette kunne han imidlertid ikke få, og i stedet fik han en ny recept på anden type smertestillende medicin. Ifølge lægens udtalelse til sagen burde patienten have været tilbudt en tid i konsultation. Hun kunne ikke selv undersøge ham i akuttiden, da hun havde fri til middag, men de 2 andre læger var til stede i klinikken. Hvorfor han ikke fik en tid til undersøgelse i klinikken, kunne hun ikke redegøre for.

Det var nævnets opfattelse, at der efter det foreliggende på tidspunktet for henvendelsen var indikation for en objektiv undersøgelse af patienten.

Det fremgik af lægens udtalelse til sagen, at der ikke forelå journalnotater vedrørende de telefoniske kontakter den 20. og 23. december 2002. På denne baggrund fandt nævnet, at lægen burde have journalført henvendelserne den 20. og 23. december 2002.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere vagtlægens behandling af patienten den 24. december 2002. Det fremgik af lægens udtalelse til sagen, at hun opfattede symptomerne som smerter i venstre lyske, og at hun spurgte, om der var hævelse i lysken, hvilket patienten benægtede. Herefter blev det aftalt, at han kunne henvende sig i lægevagtskonsultationen på kl. 9 dagen efter. Det fremgik endvidere af vagtlægenotatet, at patienten et par timer efter atter henvendte sig til vagtlægen på grund af forværrede smerter. Lægen opfordrede ham til at tage ekstra smertestillende medicin og som aftalt møde i konsultation ca. 3 timer senere.

Det var nævnets opfattelse, at de foreliggende symptomer samt det ustabile og uafklarede kliniske billede burde have medført et tilbud om en akut undersøgelse med henblik på eventuel yderligere intervention. På denne baggrund fandt nævnet, at lægen den 24. december 2002 kl. 6.07 burde have foranlediget, at patienten blev undersøgt akut.

Resumé

En 60-årig mand henvendte sig den 20. december 2002 telefonisk til sin praktiserende læge på grund af nyopståede smerter i lænden. Lægen vurderede, at der kunne være tale om iskias, og ordinerede smertestillende medicin. Den 23. december 2002 henvendte patienten sig atter telefonisk til lægen, på grund af forværrede smerter. Han kunne imidlertid ikke få en tid til undersøgelse, men fik en fornyet recept på yderligere smertestillende medicin.

Natten til den 24. december 2002 kontaktede patienten på grund af forværrede smerter en vagtlæge, som vurderede, at han kunne henvende sig i lægevagtskonsultationen kl. 9 samme morgen. Smerterne tiltog imidlertid, hvorfor patienten atter henvendte sig til vagtlægen, som opfordrede ham til at tage ekstra smertestillende medicin og i øvrigt møde i konsultation ca. 3 timer senere. Kl. 6.30 samme morgen var patientens tilstand forværret, og han henvendte sig direkte til alarmcentralen og anmodede om en ambulance. Han fik at vide, at der ikke kunne ske befordring med ambulance, eftersom lægevagten havde anført, at der muligvis var tale om iskias, og at han skulle undersøges kl. 9. Patienten tog herefter på skadestuen, hvor han blev indlagt akut på grund af stærke mavesmerter. Lægerne stillede diagnosen sprængt udposning på pulsåren.

Der blev klaget over, at den praktiserende læge i forbindelse med de telefoniske konsultationer den 20. og 23. december 2002 stillede diagnosen iskias og blot behandlede patienten med smertestillende medicin. Der blev endvidere klaget over, at vagtlægen den 24. december 2002 ikke foranledigede, at patienten blev undersøgt.