Klage over manglende undersøgelse af patient med malaria
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende undersøgelse af patient med malaria
Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge. Nævnet lagde til grund, at Ghana er risikoom-råde for den alvorligste malariatype (falciparum-malaria) med høj dødelighed, og at ethvert tilfælde af feber inden for de første 8 uger efter hjemkomst fra et område med malaria bør betragtes som mulig falciparum-malaria, indtil det modsatte er bevist. Det var herefter nævnets vurdering, at en person der netop er hjem-kommet fra Ghana, som frembyder infektionstegn, og som endvidere kan oplyse, at han ikke har taget fore-byggende medicin, indtil andet er bevist, bør være under mistanke for at lide af malaria og bør indlægges akut.
Resumé
En 56-årig mand, der lige var hjemvendt fra et 7 måneders ophold i Ghana, henvendte sig til sin praktiseren-de læge med diaré, hovedpine, feber og mavesmerter. Han oplyste lægen om at han muligvis kunne have malaria, da han ikke havde taget forebyggende medicin mod malaria under sit ophold i Ghana. Lægen tog en blodprøve og bad patienten henvende sig igen om en uge for at få svar på prøven. Fire dage senere blev patienten tilset af en anden læge på grund af uforandrede symptomer, og denne læge indlagde straks pati-enten. Undersøgelser viste, at patienten havde en alvorlig malariainfektion.
Der blev klaget over, at patientens praktiserende læge ikke undersøgte og behandlede patienten korrekt for malaria