Klage over manglende undersøgelse og behandling af høreproblemer og væske i ørerne

Klage over manglende undersøgelse og behandling af høreproblemer og væske i ørerne

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere ørelægen.

Nævnet lagde vægt på, at ørelægen havde vurderet, at der var tale om tilbagevendende forkølelse, som skulle behandles med tilskud af D-vitamin og behandling med saltvand til næsen i en måned. Nævnet kunne oplyse, at der såvel på verdensplan som i Danmark ikke er nogen fast standard for, hvorledes patienter med væske i mellemørerne (sekretorisk otit) skal behandles, idet forløbet af væske i mellemørerne er meget forskelligartet.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det af journalen fra høreklinikken fremgår, at der den 29. august 2002 blev fundet et høretab på mellem 60 og 80 dB. Nævnet kunne oplyse, at væske i mellemørerne maximalt kan give et høretab på 30 dB. Nævnet fandt således, at der også må have været et indre øre høretab, som sandsynligvis var medfødt, og at det indre øre høretab intet havde med væsken i mellemørerne at gøre. Væsken kunne måske godt have forsinket sprogudviklingen, men ikke være årsag til patientens store gener. Anlæggelse af dræn på et tidligere tidspunkt kunne have givet en vis høreforbedring tidligere, men ørelægens undladelse heraf var ikke i strid med kravet om omhu og samvittighedsfuldhed.

Resumé

En 1½-årig pige, som havde haft mellemørebetændelse 4 gange på 3 måneder, gik i cirka et halvt år til kontrol hos en ørelæge, som fandt puds fra begge sider af næsen og ørebetændelse i begge ører. Han vurderede, at der var tale om tilbagevendende forkølelse og anbefalede behandling med D-vitamintilskud og behandling med saltvand til næsen i en måned. Derimod mente han ikke, at der skulle anlægges dræn i ørerne. Senere blev der konstateret hørenedsættelse.

Der blev klaget over, at patienten i perioden fra den 26. november 2001 til den 3. juni 2002 ikke blev undersøgt og behandlet korrekt for sine høreproblemer.