Klage over manglende konstatering af brud
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende konstatering af brud
Nævnet fandt anledning til kritik af lægen på skadestuen, idet nævnet lagde vægt på, at patienten ved undersøgelsen havde besvær med at bevæge hovedet i alle retninger. Nævnet vurderede, at dette sammenholdt med oplysningerne om faldet burde have medført, at der var ordineret røntgenundersøgelse af nakken. Nævnet fandt videre anledning til kritik af overlægen, der gennemgik de senere optagne røntgenbilleder, idet det var nævnets vurdering, at forandringerne på de foreliggende sidebilleder var så overbevisende, at der burde være opstået stærk mistanke om et brud.
Resumé
En 74-årig mand faldt ned fra et havegærde og landede på hovedet. Patienten henvendte sig på skadestuen, hvor en reservelæge på baggrund af undersøgelse vurderede, at der ikke var tale om brud på halshvirvelsøjlen. Patienten henvendte sig til kiropraktor, der på baggrund af foretaget røntgenundersøgelse henviste patienten til røntgenundersøgelse. Overlægen fra røntgenafdelingen, der vurderede de optagne røntgenbilleder, fandt ikke tegn på brud. Kiropraktoren fastholdt imidlertid sin mistanke, og på baggrund af en senere foretaget CT-skanning kunne det ikke afvises, at der havde været tale om et brud.
Der blev klaget over, at der ikke blev iværksat tilstrækkelige undersøgelser i forbindelse med patientens fald.