Klage over mangelfuld behandling af blindtarmsbetændelse

Klage over mangelfuld behandling af blindtarmsbetændelse

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten den 14. marts 2001, idet nævnet vurderede, at overlægen ved behandlingen af patienten burde have været opmærksom på den sløvende virkning af den ordinerede medicin. Patienten var således febril trods behandling med antibiotika og havde svært forhøjede infektionstal, hvilket ikke kunne være forårsaget af blærebetændelse. Endvidere havde urinundersøgelse fra den foregående dag været negativ. På denne baggrund var det nævnets vurdering, at overlægen burde have iværksat yderligere undersøgelser enten i form af diagnostisk laparoskopi eller akut CT-scanning til vurdering af patientens mave.

Resumé

En 48-årig mand blev den 13. marts 2001 på grund af feber og voldsomme smerter i maven indlagt akut. Der blev ordineret smertestillende behandling, og ved fornyet undersøgelse 3 timer senere havde patienten ikke længere tegn på påvirkning af bughinden.

Den 14. marts 2001 fik patienten ordineret behandling med antibiotika på grund af høj feber, samt ordineret udtømning af blæren med kateter og røntgenundersøgelse af brystkassen, da patienten atter fik voldsomme mavesmerter, og en voldsomt spændt mave. Røntgenundersøgelsen viste normale forhold.

Den 15. marts 2001 havde patienten fortsat diffuse mavesmerter, mest i højre lyske, hvor der også var ømhed og tegn på påvirkning af bughinden. Patienten blev herefter opereret akut, hvorved der blev fundet en sprængt blindtarm med bughindebetændelse.

Der blev klaget over, at patienten blev utilstrækkeligt undersøgt og behandlet.