Klage over behandling, der ikke med sikkerhed kunne fuldføres

Klage over behandling, der ikke med sikkerhed kunne fuldføres

Nævnet fandt ikke anledning til kritik af de tandlæger i den kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge A havde ventet med at afslutte behandlingen af det manglende tandanlæg, indtil det var afgjort, hvorvidt Amtsspecialtandplejen ville tilbyde behandling.

I forbindelse med at tandlæge A i 1995 konstaterede, at der var tandmangel af 5-, blev patienten visiteret af tandplejens specialtandlæge, som vurderede, at der ikke var behov for tandretning, men at den manglende tand burde erstattes, når mælketanden var fældet for at hindre nedvækst af den tilsvarende tand i overkæben på et senere tidspunkt.

Efterfølgende gjorde tandlægerne sig overvejelser om autotransplantation af en visdomstand eller indsættelse af et implantat.

Det var nævnets vurdering, at de foreslåede behandlinger var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Når der ikke var plads i regio 5- til transplantationen, er næste behandlingsvalg et implantat, som patienten ikke vækstmæssigt var klar til før tidligst i 20 års alderen.

Tandlægerne indsatte en pladsholder, fordi at tænderne ikke skulle flytte sig i mellemtiden.

Tandlægerne valgte en aftagelig pladsholder, da de regnede med, at der snarest skulle foretages autotransplantation. Da denne behandling ikke kunne lade sig gøre, foreslog de derfor en ætsbro. Valget af pladsholdere var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Resumé

En næsten 11-årig pige blev i 1995 set af tandlæge A i den kommunale tandpleje. Røntgenoptagelse viste manglende tandanlæg af 5- Hun blev derefter set af en specialtandlæge, der fandt, at der ikke var indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi, men fandt, at den manglende tand 5- burde erstattes på et senere tidspunkt.

Den 13. november 2000 noterede tandlæge A, at 05- var løsnet. Hun udarbejde plan, hvor en af visdomstænderne kunne bruges til erstatning af 5-. Materialet blev den 30. november 2000 videresendt til tandlæge B for visitation af ætsbro til erstatning af 5-. Tandlæge B anbefalede henvisning til autotransplantation af 8+ eller +8 som semipermanent erstatning.

Den 6. marts 2001 blev det meddelt, at det ikke var hensigtsmæssigt at transplantere en visdomstand til regio 5-, dels fordi visdomstænderne var rodlukkede, og dels fordi der var for lidt plads.

Den 19. marts 2001 tilbød tandlæge A et implantat til erstatning for 5-. Der blev fremstillet en pladsholderplade. 05 blev samme dag trukket ud. Den 9. april 2001 blev pladsholderpladen afleveret. Der var ikke afklaret omkring implantatet.

Den 11. december 2001 blev patienten henvist til Amtet med henblik på behandlingstilbud.

Den 15. maj 2002 blev patienten af tandlæge A udskrevet fra den kommunale tandpleje til en privat tandlæge.

Den 20. februar 2003 meddelte Amtsspecialtandplejen, at visitationsudvalget vurderede, at der ikke forelå et funktionelt problem, og da aplasiproblemet var for lille til at høre ind under Lov om tandpleje § 6b blev ansøgningen ikke imødekommet.

Der blev klaget over, at der blev indledt en behandling, uden sikkerhed for, at den kunne fuldføres.