Klage over fire operationer mod bygningsfejl, langsynethed og begyndende grå stær i venstre øje
Statutory Text (2 Articles)
Klage over fire operationer mod bygningsfejl, langsynethed og
begyndende grå stær i venstre øje
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere foretagelsen af de 4 øjenoperationer ud fra de foreliggende løbende undersøgelsesfund.
Nævnet fandt imidlertid grundlag for at kritisere speciallæge A for hans manglende journalføring af den anden operation af venstre øje, og at der var anledning til at indskærpe over for speciallægen, at denne udviste større omhu og samvittighedsfuld med sin journalføring i sit fremtidige virke. Nævnet lagde vægt på, at en øjenoperation ikke var blevet journalført. Det fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser, at speciallæger er pligtige til at føre optegnelser over mere indgående behandlinger som for eksempel operationer.
Resumé
En 50-årig mand henvendte hos speciallæger i øjensygdomme, da han var generet af langsynethed og bygningsfejl på begge øjne. En måned senere blev der udført en laseroperation på begge øjne af speciallæge B. Synsstyrken var imidlertid nedsat til 0,4 uden korrektion på venstre øje, og speciallæge A udførte en reoperation herfor 5 måneder senere. Denne operation blev ikke journalført. I de følgende måneder blev der udført yderligere to operationer på venstre øje med indsættelse af en kunstig linse, da der var begyndende grå stær og fortsat nedsat synsstyrke. Ved efterkontrol var synsstyrken på venstre øje 0,6 med lille korrektion.
Der blev klaget over, at øjenoperationerne ikke var udført korrekt