Legislator Case Law & Legislation
W20031048525 DK

Klage over nervelæsion i forbindelse med indgreb på halsen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10485 Valid

Klage over nervelæsion i forbindelse med indgreb på halsen

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægen for hans behandling, idet der efter operationen ikke blev foretaget eller planlagt en funktionsundersøgelse af den venstre skulder. Nævnet lagde vægt på, at 11. hjernenerve er i umiddelbar risiko for skade ved operation på siden af halsen, og at man derfor skal være yderst påpasselig ved operation i halsområdet. Nævnet lagde herunder vægt på, at man ved enhver undersøgelse af knuder eller lymfeknuder i området bør afslutte indgrebet med at undersøge funktionen af skulderåget, da det er vigtigt for et godt resultat af en efterfølgende rekonstruktion, at en eventuel nerveskade opdages hurtigt.

Endelig adm. afgørelse 2003 10485 Valid

Resumé

En 46-årig kvinde havde en hævelse i venstre side af nakken, som gav trykkende smerter, som trak lidt ud i skulderen. Hun blev henvist til fjernelse af udfyldningen hos en speciallæge i kirurgi, hvor der blev foretaget et indsnit i relation til den venstre store halsmuskel. Efter operationen fik patienten store problemer med smerter i venstre skulder, og senere undersøgelser viste tegn på læsion af 11. hjernenerve i venstre side.

Der blev klaget over, at der ved behandlingen var skåret en nerve over, hvilket havde medført, at venstre skulder ikke mere kunne løftes, ligesom der var konstante smerter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →