Legislator Case Law & Legislation
W20031047925 DK

Manglende lægeundersøgelse forud for udlevering af brille til barn

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10479 Valid

Manglende lægeundersøgelse forud for udlevering af brille til barn

Nævnet fandt grundlag for at kritisere optikerens behandling af drengen. Nævnet indskærpede endvidere overfor optikeren at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet oplyste, at førstegangsudlevering af synshjælpemidler til børn under 10 år kun må ske efter forud-gående lægeundersøgelse.

Nævnet lagde til grund, at optikeren havde kendskab til, at drengen var blevet lægeundersøgt for problemer med bevægeapparatet, men han havde ingen oplysninger om, at drengen tidligere havde fået undersøgt sine øjne/synet.

Nævnet oplyse videre, at personer med pludseligt opståede synsnedsættelser, synsfeltsdefekter, skelen, dob-beltsyn eller vedvarende synsproblemer, altid skal henvises til læge.

Nævnet lagde til grund, at optikeren konstaterede, at drengen havde et dovent øje og derfor skulle gennem-gå et træningsforløb. Optikeren anbefalede desuden forældrene at få gjort noget ved drengens indadskelen, hvilket de ikke ønskede. Optikeren oplyste til sagen, at han ikke fandt grund til at henvise drengen til yderli-gere lægeundersøgelser, idet han havde kendskab til, at drengen på grund af problemer med bevægeappa-ratet var blevet tilset af mange læger.

Nævnet fandt, at optikeren skulle have henvist drengen til at få undersøgt sine øjne/synet hos en læge, idet han havde skelen og vedvarende synsproblemer, som ikke kunne antages tidligere at have været undersøgt af en læge.

Endelig adm. afgørelse 2003 10479 Valid

Resumé

En 6-årig dreng med et dovent øje, højresidig indadskelen og langsynethed blev undersøgt af en optiker.

Optikeren anbefalede forældrene at få drengens indadskelen behandlet, hvilket forældrene ikke ønskede. Drengen havde ikke tidligere haft briller, men på forældrenes anmodning udleverede optikeren briller for langsynethed. Optikeren var ikke bekendt med, om drengens øjne/syn forudgående var blevet undersøgt af en læge.

Sundhedsstyrelsen indberettede optikeren til Patientklagenævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →