Legislator Case Law & Legislation
W20031047125 DK

Klage over afslag på aktindsigt i afdød patients journaloplysninger til dennes pårørende

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10471 Valid

Klage over afslag på aktindsigt i afdød patients journaloplysninger til dennes pårørende

Nævnet kunne tiltræde den af lægen den 8. november 2002 trufne afgørelse om afslag på anmodning om aktindsigt af 30. oktober 2002 i patientens journaloplysninger.

Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at lægen havde overvejet og i givet fald vurderet, hvilke oplysninger han kunne videregive i henhold til lov om patienters retsstilling § 28, stk 1. Nævnet lagde vægt på, at det tydeligt af klageskrivelsen fremgik, at den afdøde patients pårørende ønskede indsigt i enhver oplysning vedrørende patienten.

Endelig adm. afgørelse 2003 10471 Valid

Resumé

En kvinde var tilmeldt en læges praksis i perioden fra 1997 til sin død i juni 2002. Den 30. oktober 2002 anmodede patientens pårørende lægen om at videregive alle journaloplysninger vedrørende patienten til denne. Den 8. november 2002 afviste lægen at videregive journaloplysningerne.

Der blev klaget over, at lægen den 8. november 2002 afslog den pårørendes anmodning af 30. oktober 2002 om aktindsigt i patientens journal.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →