Legislator Case Law & Legislation
W20031046125 DK

Klage over fejlvisitation i forbindelse med blærekræft

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10461 Valid

Klage over fejlvisitation i forbindelse med blærekræft

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den administrerende overlæge for hans visitation af henvisningen den 21. maj 2001, idet han burde have indkaldt patienten til undersøgelse og behandling på et tidligere tidspunkt, herunder indlæggelse til endelig vævsdiagnostik inden for 1 - 2 måneder eller henvist til et andet hospital.

Det var nævnets opfattelse, at røntgenundersøgelse med kontrast ikke var egnet til at diagnosticere en blæretumor eller til at afgøre, om en blæretumor er godartet eller ondartet. Videre var det nævnets opfattelse, at dette alene kan afgøres ved prøvetagning (biopsi) af blæretumoren for at kunne udtage repræsentativt materiale, og denne undersøgelse bør gennemføres inden for et tidsrum på 1-2 måneder, hvis sygdommens natur ikke er kendt.

Endelig adm. afgørelse 2003 10461 Valid

Resumé

En 53-årig kvinde blev den 10. maj 2001 henvist af egen læge til urologisk afdeling, idet hun flere gange havde haft blod i vandet, og lægen ved kikkertundersøgelse af blæren havde fundet en lille polyp. Egen læge havde forinden henvisningen foranlediget røntgenundersøgelse af nyrer og blære. På baggrund af henvisningen og resultatet af røntgenundersøgelse af nyrer og blære vurderede den administrerende overlæge, at der ikke var mistanke om blærekraft med lokal spredning (invasiv), hvorfor patienten blev sat på venteliste til polypfjernelse. Den 17. oktober 2001 blev patienten indlagt, og der blev påvist invasiv blærekræft, som viste sig at have spredt sig til lungerne. Hun blev derfor henvist til kemoterapeutisk behandling.

Der blev klaget over, at den visiterende læge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved vurdering af henvisningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →