Legislator Case Law & Legislation
W20031045725 DK

Klage over, at læge ikke gav vejledning i forbindelse med journalaktindsigt

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10457 Valid

Klage over, at læge ikke gav vejledning i forbindelse

med journalaktindsigt

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af lægen.

Nævnet oplyste, at retten til aktindsigt er begrundet i patienters interesse i at få indsigt i, hvad de fejler, således at de kan tage stilling til den videre behandling. Nævnet oplyste endvidere, at en sundhedsperson skal tilbyde hjælp og vejledning, hvis patienten har behov herfor med henblik på at forstå oplysningerne i journalen, eksempelvis ved at ”oversætte” det faglige sprog, forkortelser m.v.

Nævnet fandt således, at lægens vejledningspligt ikke indebar en forpligtelse til at tilvejebringe dokumentation, som ikke allerede fandtes i journalen.

For så vidt angik oplysninger om de syv journalnotater, fandt nævnet, at patienten ikke var egentligt uvidende om, hvad notaterne betød. Nævnet lagde herved vægt på en omfattende korrespondance mellem lægen og patienten, hvoraf det fremgik, at patienten var overordentlig uenig med lægen i dennes faglige vurderinger.

Endelig adm. afgørelse 2003 10457 Valid

Resumé

En 54-årig mand anmodede i 2002 skriftligt sin tidligere praktiserende læge om aktindsigt i sin ”patientjournal, diverse optegnelser, senere tilføjelser etc”. I samme brev anførte patienten, at han fortsat afventede oplysninger om kardiologiske værker og materiale udsendt af Søfartsstyrelsen.

Den pågældende læge havde indtil 1999 været praktiserende læge og søfartslæge for patienten, som imidlertid på dette tidspunkt blev meget utilfreds med sin læge, da denne i en lægeerklæring til Søfartsstyrelsen havde angivet, at han fandt patientens hjertefunktion betydeligt nedsat.

På baggrund af anmodningen om aktindsigt sendte lægen alt journalmateriale til patienten. Herefter rykkede patienten to gange lægen for de yderligere oplysninger, han havde anmodet om. Ved et senere brev anmodede patienten om at måtte modtage oplysninger om yderligere syv journalnotater fra lægen.

Der var klaget over, at lægen ikke havde opfyldt sin vejledningspligt i forbindelse med, at han havde givet patienten aktindsigt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →