Legislator Case Law & Legislation
W20031044225 DK

Klage over tvangsbehandling (motivationstid)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10442 Valid

Klage over tvangsbehandling (motivationstid)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsbehandle patienten var opfyldt, idet han var sindssyg, og idet det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham. Nævnet fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at patienten igennem mere end én måned blev forsøgt motiveret for frivillig behandling. Den omstændighed, at han i en periode frivilligt havde indtaget antipsykotisk virkende medicin sandsynliggjorde efter nævnets opfattelse i dette konkrete tilfælde ikke, at yderligere motivitationsforsøg ville kunne formå ham til frivillig indtagelse af medicinen. Nævnet lagde i den forbindelse yderligere vægt på, at patienten erkendte, at han ikke havde indtaget medicinen regelmæssigt, hvilket personalet havde troet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten tidligere havde modtaget antipsykotisk medicin med god effekt på tilstanden.

Endelig adm. afgørelse 2003 10442 Valid

Resumé

En 39-årig mand, der siden 1999 havde været indlagt på psykiatrisk afdeling for sindssygdom præget af tankeforstyrelser, hørelseshallucinationer, vrangforestillinger og social tilbagetrækning, blev frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling under diagnosen paranoid skizofreni. Patienten blev fra indlæggelsesdagen søgt motiveret for behandling med antipsykotisk medicin i form af Zyprexa. Han indtog frivilligt dette i en måned, hvorefter han afviste den ordinerede behandling. Patienten meddelte samme dag, at han ikke havde indtaget medicinen regelmæssigt, hvilket personalet indtil da havde troet. 3 dage senere blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Zyprexa, 10 - 30 mg dagligt, subsidiært Cisordinol injektion, 10 - 20 mg dagligt, reguleret efter behov og bivirkninger.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som godkendte beslutningen om tvangsmedicinering med henvisning til, at patienten var psykotisk og behandlingskrævende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →