Klage over tvangsfiksering

Klage over tvangsfiksering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten, herunder med hånd- og fodremme var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred, idet han var svært opkørt, anspændt, aggressiv og truende. Nævnet fandt endvidere, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet man forinden fiksering forgæves havde forsøgt at berolige patienten og ved fysisk magt forsøgt at fastholde ham.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet patienten under tvangsfikseringen dagligt blev vurderet som værende blandt andet aggressiv, vred og udadreagerende samt anspændt og truende. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tvangsfikseringen ophørte, da patienten var tiltagende afdæmpet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte herefter den afgørelse, der er truffet af Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn.

Resumé

En 35-årig mand blev indlagt frivilligt på psykiatrisk afdeling. I forbindelse hermed overfaldt han vagthavende læge og tog kvælertag på ham og tvang ham ned på gulvet. Under den videre indlæggelse fandt lægerne patienten præget af tanker om at være legemligt syg. Han mente, at der voksede svampe ud af hans kind, og at huden skallede af. Lægerne fandt tilstanden forenelig med diagnosen hypokonder paranoia.

Efterfølgende fik patienten øje på den læge, som han tidligere havde overfaldet. Patienten blev pludselig meget ophidset og truende og blev som følge heraf tvangsfikseret og overflyttet til et andet sygehus. Der blev anlagt hånd- og fodremme umiddelbart før overflytningen. Under den efterfølgende indlæggelse var patienten fortsat aggressiv, vred, truende og udadreagerende.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsfiksering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som godkendte beslutningen, herunder om brug af hånd- og fodremme.