Klage over tvangsbehandling, herunder med depotpræparat, samt over sagsbehandlingen i Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn

Klage over tvangsbehandling, herunder med depotpræparat, samt over sagsbehandlingen i Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt ved sin afgørelse, at betingelserne for at tvangsbehandle patienten var til stede og fandt endvidere i overensstemmelse med Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn at betingelserne for at tvangsbehandle med depotpræparat ikke var til stede på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet.

For så vidt angik de påberåbte sagsbehandlingsfejl fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ikke grundlag for at antage, at der var blevet begået sådanne. Nævnet fandt ikke udfra oplysningerne i sagen grundlag for at antage, at afgørelsen var truffet på et utilstrækkeligt grundlag, ligesom nævnet fandt, at der alene kan stilles et krav om, at den læge, der besluttede tvangsindgrebet, så vidt muligt skulle være til stede ved klagens behandling i nævnet.

Resumé

En 27-årig mand blev under en tvangsindlæggelse vurderet psykotisk og tiltagende forpint, hvorfor man besluttede at tilbyde ham antipsykotisk medicin, hvilket han dog var vedvarende afvisende overfor. Der blev derfor efter 1 uge truffet beslutning om tvangsbehandling med Trilafon mixtur, subsidiært injektion Trilafon.

Patienten klagede over beslutningen til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn. Afdelingen anførte i erklæringen til nævnet, at såfremt daglig injektion af Trilafon skulle blive resultatet af tvangsmedicineringen, ønskede afdelingen efter 14 dages injektion at overgå til injektion Trilafon decanoat 108 mg hver 14. dag, eventuelt stigende til 216 mg hver 14. dag. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsbehandling med mixtur og daglige injektioner, men fandt ikke, at der forelå oplysninger, der kunne begrunde en overgang til injektion Trilafon Dekanoat 108 mg hver 14. dag. På mødet deltog en overlæge fra afdelingen, om end ikke den overlæge, der havde besluttet tvangsindgrebet.

Patienten ankede herefter afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og anførte i forbindelse hermed, at der var begået sagsbehandlingsfejl ved Det lokale Psykiatriske Patientklagenævns behandling af sagen. Han anførte således, at det ikke var den behandlende overlæge, der var til stede under mødet, og at afgørelsen blev truffet på et utilstrækkeligt grundlag, idet der ikke blevet taget hensyn til de positive oplysninger om ham, og idet oplysninger fra kardex ikke blev medinddraget.