Klage over manglende information om diagnose og manglende overflytning til andet sygehus
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende information om diagnose og manglende
overflytning til andet sygehus
Patientklagenævnet fandt grundlaf for kritik af reservelæge A. Det fremgik af journalen den 30. juli 2001, at man fandt forhøjet basisk fosfatase og besluttede at foretage ultralydscanning af øvre del af bughulen.
Det fremgik af datafil fra den biokemiske afdeling, at der blev foretaget blodprøvekontrol den 6. august 2001, og af det almindelige laboratorieskema, at der også blev målt PSA. Svaret på PSA blev afgivet på separat skema modtaget den 14. august 2001, og reservelæge A skrev til patienten 3 dage senere, at blodprøverne var normale. Det kunne ikke ud fra det foreliggende afgøres, om PSA resultatet var lagt i journalen, da reservelæge A afgav svar. Imidlertid kunne det ses på det almindelige laboratorieskema, at PSA var målt, og nævnet fandt, hun burde have fremskaffet resultatet.
Nævnt fandt ikke grundlag for kritik af reservelæge B’s journalføring af behandlingen den 31. juli 2001. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om det var fremgået af journalen, at han havde bestilt måling af PSA, således at det specifikt var fremgået af journalen den 31. juli 2001, at han havde overvejet muligheden for knogleforandringer.
Resumé
En 74-årig mand blev indlagt på sygehus på grund af smerter i venstre side af brystet og nedefter, som strålende om i nakke og ryg. Blodprøverne tydede på cellehenfald, eventuelt i leveren. Ultralydsundersøgelse viste en sten i galdeblæren samt diffuse, diskrete forandringer i bugspytkirtlen. Blodprøver viste, at den basiske fosfatase var faldet til en værdi højt i normalområdet. En blodprøve med henblik på undersøgelse for eventuel kræft i blærehalskirtlen (PSA) viste en stærkt forhøjet værdi.
Reservelæge A bemærkede i journalen, at hun havde sendt et brev til patienten angående ultralydsundersøgelsen og blodprøver. Det fremgik af udskrivningsbrevet, at reservelæge A fandt blodprøverne normale.
Ca. 8 mdr. senere blev patienten genindlagt på grund af springende smerter i skelet og led samt et vægttab på 15 kg og overflyttet til andet sygehus med henblik på fortsat behandling for kræft i blærehalskirtlen.
Der blev klaget over, at lægerne allerede i juli 2001 vidst besked om diagnosen uden at informere derom, og over, at man ikke allerede i juli 2001 overflyttede patienten til andet sygehus med henblik på smertebehandling.