Legislator Case Law & Legislation
W20031042825 DK

Klage over manglende henvisning, forbytning af prøve og ukorrekt jounalføring.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10428 Valid

Klage over manglende henvisning, forbytning af prøve

og ukorrekt jounalføring.

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere lægen for sin journalføring af behandlingen. Nævnet lagde til grund, at resultatet af undersøgelserne ikke blev journalført. Nævnet oplyste, at den almindelige holdning er, at normale fund i forbindelse med rutinemæssige undersøgelser ikke skal journalføres. Nævnet vurdere-de imidlertid, at en brystundersøgelse hos en godt 50-årig kvinde med disposition for mammacancer ikke kan kaldes rutinemæssig.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen for hendes behandling af patienten, herunder at hun ikke henviste til mammografi. Nævnet bemærkede, at der forelå modstridende oplysninger fra lægen og patienten om, hvor vidt der var aftalt henvisning til mammografi, og nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at der var aftalt henvisning til mammografi.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen for sin håndtering af celleprøven. Nævnet lag-de til grund, at laboratoriet til sagen oplyste, at angivelsen af dato for prøvens foretagelse, alene angiver hvornår laboratoriet har modtaget prøven, og således ikke var en angivelse af hvornår lægen havde taget prøven. Nævnet vurderede herefter, at der ikke var sket en forbytning af celleprøven med en anden patients.

Endelig adm. afgørelse 2003 10428 Valid

Resumé

En 53-årig kvinde fik foretaget en prøve for livmoderhalskræft samt en brystundersøgelse hos sin praktise-rende læge. Celleskrabet blev besvaret af Patologisk institut med angivelse af en dato for prøvens foretagel-se, som lå to dage senere end konsultationen.

Der blev klaget over, at lægen ikke henviste kvinden til mammografi på trods af aftale herom. Der blev desu-den klaget over, at lægen havde forbyttet patientens prøve fra den gynækologiske undersøgelse, idet der fremgik en forkert dato for prøvetagningen på laboratorieskemaet. Der blev endelig klaget over, at lægen ikke førte korrekt journal.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →