Klage over manglende konstatering af brækket højre kindben og ikke rettidig radiologisk vurdering af røntgenundersøgelse

Klage over manglende konstatering af brækket højre kindben

og ikke rettidig radiologisk vurdering af røntgenundersøgelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B og lagde herved vægt på, at trods en relevant undersøgelse af ansigtsskelettet, kan der ikke altid konstateres eventuelle brud i regionen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at hudafskrabninger i ansigtet i almindelighed ikke bør behandles med sammensyning eller limning, og at ar, som kræver plastikkirurgisk behandling, ikke nødvendigvis tages til indtægt for, at den primære behandling var forkert.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritisere afdelingslæge A, som selvstændigt havde vurderet, at der ikke var tegn på brud i højre kindben. Nævnet lagde vægt på, at det almindeligvis er en radiologisk specialopgave at vurdere, om der af røntgenbilleder af ansigtsskelettet kan ses abnormiteter, idet tolkningen ofte er vanskelig.

Nævnet fandt endelig ikke grundlag for at kritisere den ledende overlæge på røntgenafdelingen for den anvendte procedure. Nævnet lagde vægt på, at på trods af, at det var overvejende sandsynligt, at røntgenbillederne ikke var blevet gennemgået på den førstkommende røntgenkonference fire dage efter selve røntgenundersøgelsen, så kunne det ikke udelukkes, at de var blev gennemgået på røntgenafdelingen samme eller følgende dag. Nævnet lagde vægt på, at operation af den pågældende brudtype inden en uge ikke giver dårligere resultater end operation en af de første dage.

Resumé

En 47-årig kvinde var væltet på sin cykel og blev på skadestuen undersøgt af afdelingslæge B, som efter en undersøgelse af ansigtsskelettet ikke fandt tegn på brud i ansigtet, ligesom han skønnede, at et sår på overlæben ikke skulle syes. Den følgende dag henvendte patienten sig igen på skadestuen, da hun havde fået tiltagende smerter i højre kind samt sovende fornemmelse. Afdelingslæge A undersøgte hende og ordinerede en røntgenundersøgelse af ansigtsskelettet. Røntgenundersøgelsen viste efter hans vurdering ikke tegn på brud i ansigtet.

Fire dage senere henvendte patienten sig til sin egen praktiserende læge, da hun fortsat havde gener fra ansigtet. Lægen ringede til en overlæge på røntgenafdelingen. Røntgenbillederne var endnu ikke blevet vurderet af en radiolog, da der havde været en helligdag og weekend i dagene efter patientens sidste skadestuebesøg. Overlægen fandt mistanke om brud i højre kind, hvilket han meddelte den praktiserende læge. Patienten blev dagen efter opereret for det brækkede højre kindben.

Der blev klaget over, at patienten ved henvendelse til skadestuen ikke blev undersøgt eller behandlet korrekt og over, at røntgenbillederne ikke var blevet vurderet af en radiolog fire dage efter, at røntgenunder-søgelsen var blevet foretaget.