Legislator Case Law & Legislation
W20031040825 DK

Klage over utilstrækkelig bedøvelse og ekspulsiv blødning under operation for grå stær og klage over mangelfuld udskrivningsbrev

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10408 Valid

Klage over utilstrækkelig bedøvelse og ekspulsiv blødning under operation for grå stær og klage over mangelfuld udskrivningsbrev

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingslægens operation. Nævnet lagde vægt på, at en ekspulsiv årehindeblødning er en uhyre alvorlig, men sjælden, uforudsigelig og uafvendelig komplikation. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de smerter, som patienten fik under operationen, måtte antages at have været fremkaldt af hæmoragien og ikke som følge af en ophørende virkning af bedøvelsen.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at afdelingslægen ikke havde anmodet om psykiatrisk bistand til patienten. Nævnet lagde vægt på, at afdelingslægen ikke fandt patienten psykisk påfaldende dagen efter operation eller ved en længere samtale få dage senere. Nævnet lagde desuden vægt på, at flere andre læger tilså kvinden, inden hun blev udskrevet, uden at der blev noteret indtryk af akut sjælelig krise.

Nævnet fandt endelig ikke, at reservelægens udskrivningsbrev var kritisabel. Nævnet oplyste, at udskrivningsbrev (epikrise) som hovedregel skal være så kortfattet og præcist som muligt, idet formålet med et udskrivningsbrev er at give læger, der enten direkte skal overtage behandlingsforløbet og/eller er patientens sædvanlige læge, netop nødvendige og tilstrækkelig oplysninger om diagnose, den foretagne behandling og forslag til videre behandling. Det er den epikrise-udfærdigende læges skøn, hvilke informationer, epikrisen skal indeholde.

Endelig adm. afgørelse 2003 10408 Valid

Resumé

En 88-årig kvinde fik foretaget en operation for grå stær af en afdelingslæge. Under implantation af linsen blev patienten urolig. Der blev givet ekstra bedøvelse under indgrebet. Afdelingslægen konkluderede dagen efter, at der kommet en såkaldt ekspulsiv blødning (hæmoragi) under operationen. En reservelæge skrev i udskrivningsbrevet ved udskrivelsen.

Efter operationen blev afdelingslægen kontaktet af patientens egen læge, som mente, at hans patient havde behov for krisehjælp.

Der blev klaget over, at operationen ikke var blevet korrekt udført og over, at der efterfølgende ikke blev givet psykiatrisk støtte, og at udskrivningsbrevet var mangelfuldt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →