Klage over behandling af et brækket ben hos patient med sukkersyge
Statutory Text (2 Articles)
Klage over behandling af et brækket ben hos patient med sukkersyge
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægens behandling af patienten og indskærpede, at hun skul-le udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet bemærkede, at der inden anlæggelse af gipsen forelå et røntgenbillede af højre ankelled, som viste en fraktur af yderste ankelknyst af lidt ældre dato. Det drejede sig formentlig om et brud, som var mere end ti dage gammelt, måske uger. Det var nævnets opfattelse, at brud-det kunne klassificeres som et SEII brud, hvilket betød, at bruddet var stabilt og kun behøvede bandagering i et omfang, patientens smerter betingede.
På røntgenbillederne sås endvidere efter nævnets opfattelse en svær åreforkalkning af underbenets puls-årer. Henset til patientens sukkersyge samt fundene på røntgenbilledet burde patientens kredsløb derfor være blevet nøjere undersøgt, pulsforholdene burde være blevet beskrevet, og kapilærrespons på tæerne burde undersøges. Det hørte efter nævnets opfattelse endvidere med til en almindelig undersøgelse at be-skrive, om der var tegn på føleudfald.
Nævnet fandt således, at anlæggelse af en cirkulær gipsbandage i det foreliggende tilfælde ikke var nød-vendig til behandling af det aktuelle brud. Hvis det havde været nødvendigt, skulle det af hensyn til patien-tens nedsatte følesans have været en tætsluttende bandage, som ikke havde mulighed for at forskubbe sig og påføre ham sår.
Resumé
En 60-årig mand havde siden 1975 lidt af en insulinkrævende sukkersyge. Han blev på grund af dårligt regu-leret sukkersyge indlagt på medicinsk afdeling. Da han ikke kunne støtte på sit højre ben og oplyste, at han ikke havde kunnet dette de sidste 10 dage, blev der foretaget en akut røntgenundersøgelse den 24. juli 2001, der viste et brud på højre ankel af ældre dato. Han blev tilset af en afdelingslæge (ortopædkirurg), der anlagde en cirkulær gips på benet. Efter at gipsen havde siddet på i 6 døgn, blev der observeret en blodan-samling på gipsbandagen. I forbindelse med ortopædkirurgisk tilsyn blev gipsen fjernet, og han blev herefter behandlet såvel kirurgisk som med store doser penicillin. Der resterede imidlertid fortsat en huddefekt ved anklen.
Der blev klaget over, at patienten ikke havde modtaget en tilstrækkelig behandling af sit brækkede ben, idet gipsen gnavede sig ind i benet og efterlod et dybt blodigt hul.