Legislator Case Law & Legislation
W20031038725 DK

Klage over at overlæge på operationsdagen afviste at operere fejlstilling af tå

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10387 Valid

Klage over at overlæge på operationsdagen afviste at operere

fejlstilling af tå

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere lægen for tilrettelæggelsen af sin behandling, idet han ikke sikrede sig, at han fik lejlighed til at foretage en klinisk vurdering samt vurdering af indikationen i god tid forud for den planlagte operation. Nævnet oplyste hertil, at en læge ved tilrettelæggelsen af sin behandling bør sikre sig, at patienten ikke bliver udsat for unødvendig medicinering, og at operatøren således forud for præmedicinering før en planlagt operation bør sikre sig, at han ligeledes finder indikation for operationen, såfremt patienten er indstillet til operation af en anden læge.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for at undlade at gennemføre den planlagt operation, da han ikke fandt indikation for at foretage denne. Nævnet oplyste hertil, at en speciallæge har et selvstændigt ansvar for indikationen for en planlagt operation, uanset om en anden læge tidligere har fundet indikation for den pågældende operation.

Endelig adm. afgørelse 2003 10387 Valid

Resumé

En 43-årik kvinde havde tidligere fået opereret fejlstillingen på venstre storetå. Hun var nu blevet indstillet til operation af fejlstilling af højre storetå, og 1½ måned før den planlagte operation blev hun vurderet i ambulatoriet. På operationsdagen efter at hun var blevet præmedicineret vurderede operatøren patientens fodstilling og fandt, at der ikke var indikation for operation, hvorfor denne blev aflyst.

Der blev klaget over, at operatøren på tidspunktet hvor kvinden var præmedicineret og kort før operationen skulle være gået i gang vurderede, at kvinden ikke havde behov for en operation af sin højre fod.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →