Legislator Case Law & Legislation
W20031038225 DK

Klage over fejlagtig henvisning og over operation alene på grund af mistanke om kræft

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2003 10382 Valid

Klage over fejlagtig henvisning og over operation alene på grund af mistanke om kræft

Nævnet fandt anledning til kritik af overlægen på medicinsk afdeling, Sygehus 1.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af henvisningen til Sygehus 2, at finnålsbiopsien viste højt differentieret adenokarcinom, men den korrekte beskrivelse fra patologisk afdeling var, at de sete celler i biopsien var stærkt suspekte, muligt repræsenterende et højt differentieret adenokarcinom.

For så vidt angår klagen over operationen foretaget på Sygehus 2, fandt nævnet anledning til kritik af afdelingslægen.

Nævnet lagde vægt på, at der inden operationen var mistanke om kræft, men ikke en endelig diagnose, og fandt at afdelingslægen med frysemikroskopi burde have undersøgt, om der var tale om kræft.

Endelig adm. afgørelse 2003 10382 Valid

Resumé

En 56-årig mand blev indlagt på Sygehus 1 på grund af stærk mistanke om en svulst i venstre lunge. En finnålsprøve af forandring i venstre lunge viste celler, der gav mistanke om kræft.

Overlægen henviste til Sygehus 2 og anførte, at undersøgelse af det fjernede væv viste højt differentieret adenokarcinom.

Patienten blev herefter opereret på Sygehus 2. Venstre lunge og lymfeknuder blev fjernet.

Undersøgelser af den fjernede proces og de fjernede lymfeknuder viste ikke tegn til kræft.

Der blev klaget over, at det på henvisningen til sygehus 2 blev anført, at patienten havde kræft, selv om svarene fra patologerne viste, at der kun var mistanke om kræft. Der blev desuden klaget over, at overlægen på Sygehus 2 ikke læste journalen fra sygehus 1 forud for operationen og ikke lavede en frysemikroskopi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →