Dispensation for afbrudt medlemsanciennitet i en a-kasse i relation til ret til efterløn

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Dispensation for afbrudt medlemsanciennitet i en a-kasse i relation til ret til efterløn

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xxx.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan ikke få dispensation for afbrydelsen i Deres medlemskab, og De kan derfor ikke på noget tidspunkt, inden De fylder 65 år, opnå ret til efterløn.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet finder ikke, at der kan dispenseres for afbrudt medlemskab i Deres tilfælde.

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De har været medlem af en a-kasse i perioden xxx-xxx,

- De har meldt Dem ud af a-kassen pr. xx 1990 for at passe Deres handicappede barn,

- De i årene 1990 - 1995 modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48,

- De har en afbrydelse i Deres medlemsperiode fra xx 1990 til xx 1995, afbrydelsen er længere end 5 år,

- De siden xx 1995 har været medlem af X-Arbejdsløshedskasse,

- De siden 1. april 1999 har indbetalt bidrag til efterlønsordningen,

- De fylder 60 år den xxx.

For at få ret til efterløn, skal De opfylde de betingelser, som fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a.

Det følger af § 74 a, stk. 1, at

Ret til efterløn har et medlem som

- er fyldt 60 år,

- har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

- har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter § 74 a, stk. 2, kan medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1 nr. 2, når følgende betingelser er opfyldt

- medlemmet har haft uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.

- Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

- Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999.

Efter § 74 a, stk. 3, kan medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, når følgende betingelser er opfyldt

- medlemmet har haft uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år.

- Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.

De opfylder ikke betingelserne for ret til efterløn i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1-3. Idet perioden uden medlemskab er på mere end 5 år, vil De ikke på noget tidspunkt kunne opfylde kravene til medlemsanciennitet, da De på Deres 60-års-dag alene vil have et uafbrudt medlemskab på x år og cirka x måneder fra den xxx til den xxx.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 a, stk. 4 kan direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag.

Der er tale om en snæver dispensationsadgang, som efter praksis alene er anvendt i det tilfælde, hvor efterlønsansøgeren har fået en berettiget forventning om at være omfattet af efterlønsordningen, eller hvor der har været tale om en kortvarig afbrydelse af undskyldelige grunde, f.eks. PBS-fejl.

Ankenævnet finder, at de oplyste omstændigheder omkring Deres udmeldelse og optagelse i a-kassen ikke kan danne grundlag for en dispensation for afbrydelsen i Deres a-kassemedlemskab. Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at afbrydelsen var på mere end 5 år. Ankenævnet lægger endvidere vægt på, at det ved optagelsen måtte stå Dem klart, at De for at få ret til efterløn nu skulle opfylde kravet om medlemskab i 20 år inden for de sidste 25 år.

Ankenævnet har bemærket, at De i brev af den xxx anfører, at De ønsker at få det indbetalte efterlønsbidrag refunderet, da De aldrig ville have indbetalt til ordningen, hvis ikke a-kassen havde sagt, at De var berettiget til efterlønnen, dog senere end på Deres 60-års-dag. De anfører endvidere, at De ikke er interesseret i at få penge overført til anden pensionsordning.

Direktoratet har i afgørelsen truffet den xxx, ikke taget stilling til Deres spørgsmål om eventuel refundering af det indbetalte efterlønsbidrag. Ankenævnet kan derfor ikke tage stilling til dette spørgsmål.

Idet der henvises til medlemmets anmodning i brev af xxx om tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag, skal ankenævnet anmode direktoratet om at foranledige, at der træffes afgørelse om dette spørgsmål.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den xxx.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring nr. 799 af 24. september 2002 § 74 a, stk. 1 - 4.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

X-Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

"Det fremgår af sagen, at De er født den xxx, og at De i perioden xxx - xxx var medlem af X-Arbejdsløshedskasse.

Det fremgår endvidere af sagen, at De meldte Dem ud af X-Arbejdsløshedskasse for at passe Deres barn, som var handicappet. De modtog i denne forbindelse lønkompensation fra Deres kommune.

X-Arbejdsløshedskasse har oplyst, at De i forbindelse med udmeldelsen henvendte Dem i a-kassen, som oplyste Dem om det dagældende anciennitetskrav for ret til efterløn, som var 10 års medlem-skab inden for 15 år.

De blev optaget i X-Arbejdsløshedskasse den xxx, og De har indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

A-kassen traf den xxx afgørelse om, at De først ville være berettiget til efterløn den xxx, dvs. når De var fyldt 64 år, og at De - hvis De ikke ønskede at være omfattet af ordningen - kun kunne få det indbetalte efterlønsbidrag overført til en pensionsordning.

I brev af xxx anførte De, at De ved indførelsen af efterlønsordningen henvendte Dem i a-kassen for at få bekræftet, at De ville kunne modtage efterløn ved Deres fyldte 60. år, da De ellers ikke ville betale til ordningen. De fik en mundtlig bekræftelse herpå og tilmeldte Dem derfor ordningen.

I år x havde De så fået at vide, at De først var berettiget til efterløn, når De var fyldt 64 år.

De anførte, at De havde været medlem af en a-kassen fra xxx til xxx og igen fra xxx. I den manglende periode modtog De tabt arbejdsfortjeneste efter Bistandslovens § 48 for pasning af et handicappet barn. De havde af a-kassen fået at vide, at De skulle melde Dem ud i denne periode, da det ville være en død periode, som ikke talte med.

På denne baggrund klagede De over a-kassens afgørelse og anmodede om dispensation, så De kunne modtage efterløn fra det fyldte 60. år. Hvis De ikke kunne få dispensation, ønskede De det indbetalte beløb refunderet, da De aldrig ville have betalt til ordningen, hvis ikke a-kassen havde fortalt Dem, at De var berettiget. De var ikke interesseret i at få pengene overført til en anden pensionsordning.

Ved oversendelsen til Arbejdsdirektoratet den xxx anmodede a-kassen om dispensation på Deres vegne".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den xxx denne afgørelse

"De har ikke ret til efterløn, når De fylder 60 år, eller på noget tidspunkt inden De fylder 65 år.

Direktoratet dispenserer ikke fra afbrydelsen i Deres medlemskab.

Begrundelse

Betingelserne for ret til efterløn fremgår af § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

Efter hovedreglen i § 74 a, stk. 1, er to af betingelserne 25 års medlemskab af en a-kasse inden for 30 år og betaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år.

Der er dog undtagelser hertil. Hvis man er født før 1. marts 1952, kan kravet om medlemskab opfyldes ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal udgøre mindst 10 år inden for de sidste 15 år, og der være betalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, jf. § 74 a, stk. 2.

De er født den xxx, og De har indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, men De har ikke et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, idet De har et afbrud i medlemsperioden fra den xxx 1990 til den xxx 1995.

Efter § 74, stk. 4, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Dispensationen kan dog kun anvendes på særlige undskyldelige afbrydelser.

Omstændighederne omkring Deres udmeldelse og optagelse i en a-kasse kan ikke begrunde en dispensation.

Direktoratet lægger vægt på, at De i 1990 meldte Dem ud af en a-kasse for at passe Deres handicappede barn, og at De først blev optaget i en a-kasse på ny den xxx 1995, dvs. mere end 5 år senere.

Direktoratet lægger endvidere vægt på, at det ved optagelsen i 1995 måtte stå Dem klart, at De for at få ret til efterløn nu skulle opfylde kravet om medlemskab i 20 inden for de sidste 25 år.

Hvis man er født før den 1. juli 1964, kan kravet om medlemskab opfyldes ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år. Perioden skal udgøre mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. § 74 a, stk. 3. Hvis man er født før 1. april 1959, skal efterlønsbidraget være indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

De opfylder aldersmæssigt også denne bestemmelse, og De har indbetalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999, men da afbruddet i Deres medlemskab overstiger 5 år, vil De ikke kunne opfylde kravet om 20 års medlemskab inden for 25 år, før De fylder 65 år. De vil således højst kunne opnå et medlemskab på ca. 19 år og 7 måneder.

Der er ikke hjemmel i loven til, at direktoratet kan dispensere fra kravet om medlemsanciennitet for at overgå til efterløn".

3. Klagen til ankenævnet

De har i Deres klagebrev den xxx anført

"I Jeres begrundelse skriver I

"Direktoratet lægger vægt på, at De i 1990 meldte Dem ud af en a-kasse for at passe Deres handicappede barn, og at De først blev optaget i en a-kasse på ny den xxx 1996, dvs. mere end 5 år senere". (skulle have været "1995", sekretariatets rettelse)

Ja, hvad skulle jeg ellers have gjort. Jeg modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 i HELE perioden. Jeg kunne jo ikke melde mig ind igen, før jeg stoppede med at modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og fik et lønmodtagerjob. MAN KUNNE OG KAN VEL STADIG IKKE MELDE SIG I A-KASSE, HVIS MAN IKKE HAR EN SKATTEPLIGTIG INDKOMST - OG TABT ARBEJDSFORTJENESTE EFTER BL § 48 VAR IKKE SKATTEPLIGTIG INDKOMST. Den dag - altså den xxx 1995 hvor stoppede med at modtage tabt arbejdsfortjeneste, (da min kone overtog igen) og fik et arbejde hvor lønnen var skattepligtig indkomst, meldte jeg mig selvfølgelig ind i fagforening /a-kasse med et samme.

Jeg har været medlem af en fagforening fra 1968 til 1990 - altså i 22 år - og igen siden 1995. Når jeg bliver 60 år, vil jeg have været medlem af fagforening i 37 år.

Jeg er uden fagforeningsmedlemskab i lidt over 5 år, da lovgivning/regler osv. var anderledes på dette tidspunkt, end de er i dag. Den gang, når man modtog godtgørelse for tabt arbedjsfortjeneste efter BL § 48, blev det ikke regnet for arbejdsindkomst, det var ikke skattepligtigt, perioden ville ikke tælle med a-kassemæssigt, ingen pensionsopsparing osv. Derfor anbefalede fagforeningen jo også udmeldelse i den periode, hvor jeg skulle modtage tabt arbejdsfortjeneste, da det var spildte penge - perioden ville ikke tælle med. I dag er tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven heldigvis sidestillet med lønmodtagerarbedje, dvs. man betaler skat, perioder tæller i a-kassen, man har pensionsopsparing osv. Så jeg synes nok, at mit tilfælde burde udløse dispensation på grund af særlig undskyldelige afbrydelser. Man må jo handle ud fra de på tidspunktet gældende love/regler, jeg kan jo ikke se, hvad der sker ud i fremtiden.

Desuden er det jo et tilfælde, at jeg lige løber ind i, at have modtaget tabt arbejdsfortjeneste på et tidspunkt, så jeg ikke opfylder krav, som var fuldstændig ukendte for alle, da jeg begyndte at modtage tabt arbejdsfortjeneste. For eksemplets skyld kan jeg nævne, at min kone også har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter BL § 48 - men det var før mig, og hun er 3 år yngre, så hun får ingen problemer - skønt hun ikke havde været medlem af en a-kasse/fagforening lige så længe som jeg, hun var bare heldig, at hun tilfældigvis har modtaget tabt arbejdsfortjeneste på det "rigtige" tidspunkt! Hvor er logikken?"

Sekretariatet har lagt til grund, at det i stedet for "fagforening" der hvor det fremhæves med fed, skulle have stået "a-kassen".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den xxx sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet havde ved oversendelsen følgende bemærkninger

Før den 1. marts 1992, hvor reglerne ændredes, var det også et krav om, at der ikke forelå et afbrud på mere end 5 år, idet der skulle foreligge 10 års medlemskab inden for 15 år.

I forbindelse med ændring af anciennitetskravene i 1992 var meget information - herunder i medierne - om, at man for at være omfattet af de hidtil gældende regler skulle være meldt ind i en a-kasse senest den 31. marts 1992.

Indtil udgangen af 1992 var der mulighed for at dispensere, hvis et medlem på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet havde været forhindret i at blive optaget i en a-kasse senest den 31. marts 1992.

Direktoratet lægger derfor fortsat vægt på, at medlemmet ved indmeldelsen i 1995 måtte være klar over, at han nu skulle opfylde et anciennitetskrav om 20 års medlemskab inden for 25 år.

Direktoratet skal endelig bemærke, at det med stramningen i 1999 af lovens krav om forudgående anciennitet til 25 års medlemskab inden for de sidste 30 år for at få ret til efterløn, ikke samtidig var hensigten at foretage en lempelse af de indtil da fastsatte krav om anciennitet.

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

Resumé

I 1990 meldte medlemmet sig ud af a-kassen, for at passe sit handicappede barn. På tidspunktet for udmeldelsen var medlemmet 40 år. Et medlem skulle den gang have 10 års medlemskab inden for 15 års periode, for at være berettiget til efterløn. Eftersom anciennitetsreglerne ændredes i 1999 kunne medlemmet på grund af sin udmeldelse ikke længere opfylde de nye krav.

Medlemmet havde været medlem af en a-kasse i 22 år.

I 1990 meldte han sig ud af a-kassen, fordi han skulle passe sit handicappede barn. Medlemmet modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48.

Medlemmet blev i 1990 vejledt i a-kassen om, at det ikke ville have betydning for hans senere ret til efterløn, at han meldte sig ud af a-kassen i 5 år for at passe barnet. På tidspunktet for udmeldelse var medlemmet 40 år. Et medlem skulle dengang have 10 års medlemskab inden for en 15 års periode, for at være berettiget til efterløn.

Eftersom anciennitetsreglerne ændredes i 1999, kunne medlemmet ikke opfylde de nye regler, idet han havde et afbrudt medlemskab i over 5 år. Et afbrudt medlemskab i en a-kasse i en periode, der er længere end 5 år havde den virkning, at hans tidligere medlemskab i a-kassen ikke kunne medregnes til det samlede anciennitetskrav.

Ankenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at give en dispensation efter AL § 74 a, stk. 4, da denne bestemmelse alene er tænkt som en snæver dispensationsadgang, som efter praksis alene er anvendt i det tilfælde, hvor efterlønsansøgeren har fået en berettiget foventning om, at være omfattet af efterlønsordningen, eller hvor der har været tale om en kortvarig afbrydelse af undskyldelige grunde, f.eks. PBS-fejl.