Ophør selvstændig ægtefælle selskab ændrede ejerforhold tidsmæssig sammenhæng

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

§ 5. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge. Det er en betingelse, at lønarbejdet ikke på forhånd er bestemt til at være tidsbegrænset.

Stk. 2. Ud over stk. 1 kan ophør anerkendes, når medlemmet har haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger. Er der i forbindelse med medlemmets udtræden af virksomheden sket en driftsomlægning, kræves alene lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i 26 uger inden for de seneste 35 uger.

§ 7. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt. Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang. Medlemmets udtræden skal ske samtidig med funktionernes bortfald.

§ 8. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden. Årsagen hertil skal være,

1) at der inden for de sidste 3 måneder er opstået et behov i virksomheden for særlige, faglige kvalifikationer, eller

2) at der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold.

Stk. 2. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1, at medlemmets arbejdsfunktioner ikke overtages af ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

§ 9. Bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, og §§ 7 og 8 finder også anvendelse for et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b...

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Ophør selvstændig ægtefælle selskab ændrede ejerforhold tidsmæssig sammenhæng

Ankenævnet har behandlet Deres klage for NN på møde den 4. september 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN opfylder betingelserne for at blive anset for udtrådt af sin ægtefælles selvstændige virksomhed og dermed ledig pr. 1. oktober 2002.

Derfor er hun ikke afskåret fra ret til dagpenge på baggrund af sin tidligere beskæftigelse i ægtefællens virksomhed.

B E G R U N D E L S E

Selvstændig virksomhed

NN arbejdede i sin ægtefælles virksomhed. Efter reglerne anses en ægtefælle også for selvstændig, når hun arbejder i sin mands virksomhed.

Herefter skal NNs ophør i virksomheden afgøres efter reglerne om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ophør med selvstændig virksomhed

Hvis medlemmets udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen eller medejere, skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden, fordi der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold, kan medlemmet anses for ophørt og dermed ledig.

Ankenævnet har lagt til grund, at det fremgår af aftalen om overdragelse af 75% af aktierne i A A/S til B as, at NN skulle fratræde sin ansættelse i A A/S efter nærmere aftale i overensstemmelse med funktionærlovens regler, og at hun i en overgangsfase skulle bidrage med overførsel af arbejdsopgaver til andre.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at NNs personlige arbejde samtidig med hendes udtræden blev overtaget af anden arbejdskraft i virksomheden på grund af ændringerne i virksomhedens ejerforhold.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at betingelsen om ophør begrundet i ændrede ejerforhold i virksomheden kan anses for opfyldt, uanset at NN først den 30. september 2002 rent fysisk faktisk fratrådte stillingen i A A/S.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7. februar 2003.

R E G L E R

Reglerne findes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 57, stk. 1 og 3, og i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 8, stk. 1, nr. 2.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

"Deres klient har på ledighedserklæring af 2. oktober 2002 for lønmodtagere bl.a. oplyst

- at hun er ansat som personalechef i A A/S,

- at hun påbegyndte arbejde i virksomheden den 1. august 1977,

- at hun havde sidste arbejdsdag i virksomheden den 30. september 2002,

- at hun blev tilmeldt arbejdsformidlingen den 2. oktober 2002,

- at hun selv har sagt op den 12. august 2002,

- at årsagen til arbejdsophøret var nye ejere og nye ledelsesforhold,

- at hun arbejder eller har arbejdet i en virksomhed, der drives af hende eller hendes ægtefælle, samlever eller nærmeste familie,

- at hun arbejder eller har arbejdet i et selskab, hvori hun eller hendes ægtefælle, samlever eller nærmeste familie ejer aktier eller anparter.

Deres klient har videre indsendt en kopi af sin opsigelse af 12. august 2002 - modtaget i a-kassen den 7. oktober 2002 - hvoraf det fremgår, at Deres klient har opsagt sin stilling til fratrædelse den 30. september 2002.

Det fremgår af telefonnotat af 15. oktober 2002 fra arbejdsløshedskassen, at Deres klient har oplyst, at hun aldrig har ejet noget af A A/S.

Af telefonnotat af 21. oktober 2002 fra arbejdsløshedskassen fremgår det, at Deres klient har oplyst, at hun har arbejdet i en virksomhed, som hendes ægtefælle har ejet 100% af indtil maj 2002, hvor han solgte 75% af aktierne. De resterende 25% skal hendes ægtefælle beholde de næste 3 år, mens han rådgiver de nye ejere. Deres klient er ikke tilfreds med, at hun skal betragtes som selvstændig, da hun føler sig diskrimineret af reglerne. Arbejdsløshedskassen vil derfor først undersøge mulighederne for udtræden af virksomheden.

Af ledighedserklæring af 28. oktober 2002 fremgår det bl.a.

- at Deres klient har drevet selvstændig virksomhed med bygherrerådgivning,

- at Deres klient er funktionæransat,

- at virksomheden har været drevet som et A/S,

- at virksomhedens ophør er sket ved salg den 1. maj 2002,

- at virksomheden i hele perioden har været Deres klients hovedbeskæftigelse,

- at Deres klient i gennemsnit har arbejdet 37 timer om ugen,

- at Deres klients ægtefælle ejer 25% af aktierne,

- at virksomheden er solgt, men ikke ophørt,

- at virksomheden fortsættes af medejere,

- at Deres klient ikke er medarbejdende ægtefælle i virksomheden, men funktionær, og

- at Deres klients ægtefælle ejer C Holding A/S, som ejer 25% af aktierne.

På erklæring af 28. oktober 2002 om supplerende oplysninger om beskæftigelse i ægtefælles virksomhed har Deres klient bl.a. oplyst

- at virksomheden ejes og drives af andre,

- at der er 28 ansatte i virksomheden, og

- at hun er gift med tidligere ejer.

Deres klient har videre i brev af 28. oktober 2002 uddybet sit ansættelsesforhold i A A/S. Deres klient har bl.a. oplyst, at hun er ansat på funktionærvilkår i et aktieselskab, hvor hendes ægtefælle i 1980 købte aktierne, og hvor han den 1. maj 2002 har solgt 75% af aktierne til et norsk firma. Deres klients ægtefælle er på nuværende tidspunkt ansat som funktionær i virksomheden, hvor han som minimum skal være i virksomheden i de kommende 3 år som seniorrådgiver og mentor for rådgiverne. Der er ansat en ny direktør, og Deres klients mand skal overdrage sine 25% af aktierne i 2005, hvor han skal udtræde af virksomheden. Derudover har Deres klient oplyst, at hendes ægtefælle ejer C Holding A/S, som er det holdingselskab, der har ejet aktierne i A A/S. De sidste 25%, som Deres klients ægtefælle fortsat ejer, er også ejet af C Holding A/S. Der har ikke været nogen aktiviteter i holdingselskabet, hvor Deres klient er bestyrelsesmedlem, men ikke oppebærer et bestyrelseshonorar. Deres klient har også vedlagt kopi af sin kontrakt, tillæg til kontrakt, stillingsbeskrivelse og en funktionsbeskrivelse.

A-kassen har i brev af 5. november 2002 truffet afgørelse om, at Deres klient ikke har ret til dagpenge, da Deres klient skal betragtes som selvstændig, og da virksomheden ikke er endeligt overdraget eller lukket. A-kassen har videre fundet, at Deres klient ikke kan anses for udtrådt af virksomheden, som fortsættes af ægtefællen, da Deres klient ikke er udtrådt af virksomheden/ophørt med sit arbejde samtidig med ændringen i virksomhedens ejerforhold.

De har i brev af 25. november 2002 på vegne af NN klaget over a-kassens afgørelse af 5. november 2002. De har i den forbindelse bl.a. gjort gældende, at Deres klient opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, nr. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001. Subsidiært har De gjort gældende, at Deres klients ægtefælle i forbindelse med overdragelsen af 75% af selskabskapitalen i maj 2002 eller senest i forbindelse med sin fratræden som administrerende direktør i selskabet den 30. september 2002 er ophørt med at drive selvstændig erhvervsudøvelse. Virksomheden er således endeligt overdraget den 1. oktober 2002, og forudsætningen for at anse Deres klients ægtefælle for selvstændig erhvervsdrivende er herefter ikke opfyldt. Dermed er der heller ikke grundlag for at anse Deres klient for ansat ægtefælle.

Deres klients a-kasse har i brev af 20. december 2002 sendt Deres klage videre til Arbejdsdirektoratet, da afgørelsen af 5. november 2002 fastholdes."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 7. februar 2003 denne afgørelse

"Deres klient opfylder ikke betingelserne for at udtræde af sin ægtefælles selvstændige virksomhed den 1. oktober 2002.

Deres klient har derfor ikke ret til dagpenge den 1. oktober 2002.

Grundlaget for at anse Deres klient for at være selvstændig erhvervsdrivende er ikke bortfaldet.

Begrundelse

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, skal Deres klient opfylde en af betingelserne i §§ 3 - 13 i dagældende bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 - 14, jf. § 2. For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, skal hele virksomheden som udgangspunkt være endelig overdraget eller lukket, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Et medlem, der udtræder fra en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan dog anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis en af betingelserne i §§ 5 - 14 i bekendtgørelsen er opfyldt.

Efter ophørsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, kan et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt i ægtefællens eller medejers virksomhed, hvis medlemmets udtræden skyldes, at det personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden, dog ikke medlemmets ægtefælle.

Årsagen hertil skal dog være, at der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold.

Det fremgår videre af vejledning nr. 27 af 13. marts 2001 til ovennævnte bekendtgørelse, at bestemmelsen er årsagsbetinget. D.v.s. at der i forbindelse med medlemmets udtræden sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, og at dette medfører, at medlemmet frigøres af anden arbejdskraft.

Direktoratet har lagt til grund, at Deres klient har haft en stilling som personalechef i A A/S, at Deres klients ægtefælle frem til den 1. maj 2002 ejede 100% af aktierne i A A/S, at Deres klients ægtefælle efter den 1. maj 2002 ejer 25% af aktierne i A A/S, og at Deres klient fratrådte sin stilling som personalechef i A A/S den 30. september 2002.

Deres klient kan derfor ikke anses for at være endeligt ophørt med sin selvstændige virksomhed, da hun ikke er udtrådt af virksomheden i nær sammenhæng med, at der skete ændringer i virksomhedens ejerforhold.

Direktoratet har i øvrigt på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at Deres klient ikke kan anses for ophørt efter de øvrige bestemmelser i kapitel 2.

Vedr. grundlaget for at anse Deres klient for selvstændig erhvervsdrivende

For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt skal Deres klients ægtefælle opfylde en af betingelserne i §§ 3 - 11 i dagældende bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 - 11, jf. § 2. For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, skal hele virksomheden som udgangspunkt være endeligt overdraget eller lukket, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Da Deres klients ægtefælle ikke har overdraget alle aktierne i virksomheden, men fortsat ejer 25% af aktierne, kan han ikke anses for at være ophørt, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Ifølge § 9 finder bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, og §§ 7 og 8 også anvendelse for et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejer, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden.

Direktoratet finder imidlertid ikke, at Deres klients ægtefælle kan anses for udtrådt af virksomheden, jf. § 5, stk. 1 og 2, og §§ 7 og 8.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at Deres klients ægtefælle fortsat er ansat i virksomheden.

Grundlaget for at anse Deres klient for at være selvstændig erhvervsdrivende er således ikke bortfaldet."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 3. marts 2003

"Som advokat for NN skal jeg herved påklage Arbejdsdirektoratets afgørelse modtaget den 10. februar 2003, hvorved direktoratet har meddelt min klient afslag på ansøgningen om dagpenge.

Indledningsvis skal det præciseres, at min klient på intet tidspunkt har drevet selvstændig virksomhed. Afgørende for hendes dagpengeret er derfor, om hun, jf. ophørsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, kan anses for ophørt mere end midlertidigt med sit personlige arbejde i virksomheden A A/S, hvor hendes ægtefælle tidligere var hovedaktionær.

Af begrundelsen for direktoratets afslag fremgår det, at min klient ikke kan anses for at være endeligt ophørt, da hun ikke er udtrådt af virksomheden i nær sammenhæng med, at der skete ændringer i virksomhedens ejerforhold.

I forhold til direktoratets afgørelse er det bemærkelsesværdigt, at direktoratet ikke som sådan ses at bestride, at årsagen til min klients udtræden var ændringerne i virksomhedens ejerforhold. Af ophørsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, fremgår det netop, at årsagssammenhæng er det afgørende kriterium i relation til at konstatere ophør. Såfremt årsagssammenhængen er klart dokumenteret, således som det er tilfældet i den foreliggende sag, er der således ikke hjemmel til for direktoratet at indlægge et yderligere kriterium, nemlig at udtræden skal ske i tidsmæssig nær sammenhæng med ændringerne i ejerforholdene. Et sådant kriterium fremgår alene af ophørsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 1, hvilken bestemmelse ikke påberåbes af min klient.

Til yderligere støtte for årsagssammenhængen blev det endvidere i klagen til direktoratet af 25. november 2002 anført, at ændringerne i ejerforholdene i A A/S samtidig med min klients fratræden udmøntede sig i en total ændring af selskabets ledelsesstruktur, i hvilken forbindelse min klients ægtefælle fratrådte som administrerende direktør, og den hidtidige regnskabschef fratrådte sin stilling i selskabet. Disse oplysninger, der netop understreger, at årsagen til min klients udtræden var ændringerne i dens ejerforhold, er imidlertid udeladt af direktoratet såvel i begrundelsen som i sagsfremstillingen.

Hertil kommer, at overdragelsesaftalen mellem A A/S og B as, punkt 4, ligeledes dokumenterer, at den nye hovedaktionær i forbindelse med købet af 75 % af aktierne forudsatte, at min klient fratrådte efter en overgangsfase. Dette forhold er ligeledes udeladt af direktoratets afgørelse.

Ved vurdering af, hvorvidt udtræden er sket i nær sammenhæng med ændringerne i virksomhedens ejerforhold, er det bemærkelsesværdigt, at direktoratet i stedet for at tage udgangspunkt i tidspunktet for min klients opsigelse af sin stilling den 12. august 2002 har taget udgangspunkt i en senere dato, den 30. september 2002. Ved vurderingen må der naturligvis tages udgangspunkt i den 12. august 2002, på hvilket tidspunkt min klient vælger at drage de ansættelsesretlige konsekvenser af ændringerne i virksomhedens ejerforhold. Det kan imidlertid konstateres, at denne dato, til trods for at den særligt blev fremhævet i klagen til direktoratet, ikke fremgår noget steds i direktoratets afgørelse. I stedet tager direktoratet udgangspunkt i den 30. september 2002, der blot på opsigelsestidspunktet udgjorde den dato, til hvilken min klient tidligst kunne opsige sit ansættelsesforhold, jf. funktionærlovens § 2.

I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt min klient er udtrådt/har opsagt sin stilling i virksomheden i nær sammenhæng med, at der skete ændringer i virksomhedens ejerforhold, skal det endvidere fremhæves, at der i perioden på mindre end 31/2 måned, regnet fra den 1. maj 2002 til den 12. august 2002, tillige indgik perioden med virksomhedens og min klients sædvanlige hovedferie, nemlig juli måned 2002.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende,

At min klient ophørte i selskabet som følge af ændringerne i virksomhedens ejerforhold, jf. ophørsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, og

At såfremt der af ophørsbekendtgørelsen kan udledes et krav om, at udtræden af virksomheden skal ske i tidsmæssig nær sammenhæng med de skete ændringer i virksomhedens ejerforhold, gøres det gældende at min klient også opfylder dette krav, når henses til, at hun som forudsat i aktieoverdragelsesaftalen opsagde sin stilling i selskabet mindre end 31/2 måned efter ændringerne i virksomhedens ejerforhold under henvisning til disse ændringer, og når tillige henses til, at der i nævnte periode indgik min klients og virksomhedens sædvanlige hovedferie, juli måned 2002.

Afslutningsvis fastholdes det subsidiære anbringende i klagen af 25. november 2002 til direktoratet, idet det gøres gældende, at min klients ægtefælle i forbindelse med overdragelsen af 75% af selskabskapitalen i maj 2002 eller senest i forbindelse med hans fratræden som administrerende direktør i selskabet den 30. september 2002 er ophørt med at drive selvstændig erhvervsudøvelse.

På baggrund af ovenstående og særligt set i lyset af direktoratets udeladelse af væsentlige faktuelle oplysninger skal jeg anmode om, at der foretages en fornyet behandling af min klients ansøgning om dagpenge med henblik på tildeling heraf.

Såfremt De har spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående, står jeg naturligvis til disposition."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 6. marts 2003

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 7. februar 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal dog bemærke, at det fremgår af vejledningen til den tidligere § 8, stk. 1, nr. 2, at anvendelsen af reglen forudsætter, at der i forbindelse med medlemmets udtræden sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, d.v.s. at der er et krav om tidsmæssig sammenhæng.

Direktoratet har i øvrigt ikke yderligere bemærkninger og skal i det hele henholde sig til afgørelsen af 7. februar 2003.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til advokat og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

Resumé

Medlemmets ægtefælle ejer et holdingselskab (A/S), som ejede 100% af aktierne i A A/S indtil 1. maj 2002, hvor 75% af aktierne i A A/S blev solgt til tredjemand.

Ægtefællen var administrerende direktør indtil salget og fortsatte som funktionær, seniorrådgiver og mentor for rådgiverne i 3 år, hvorefter han i 2005 skal sælge de sidste 25% af aktierne i A A/S og fratræde.

Medlemmet var personalechef og fortsatte som sådan efter salget. Den 12. august 2002 opsagde hun sin stilling til fratræden 30. september 2002.

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke var udtrådt af virksomheden i nær sammenhæng med, at virksomhedens ejerforhold blev ændret.

Medlemmets advokat gjorde gældende, at medlemmet opsagde sin stilling den 12. august 2002 til fratræden 20. september 2002 i overensstemmelse med funktionærlovens regler, og at hendes ægtefælle i forbindelse med salget af 75% af selskabskapitalen i maj 2002 eller senest ved hans fratræden som administrerende direktør 30. september 2002 var ophørt med at drive selvstændig virksomhed.

Advokaten henviste videre til aftalen om overdragelse af 75% af aktiekapitalen, hvoraf fremgår, at medlemmet skulle fratræde sin ansættelse efter nærmere aftale i overensstemmelse med funktionærlovens regler, og at hun i en overgangsfase skulle bidrage med overførsel af arbejdsopgaver til andre.

Ankenævnet fandt, at medlemmet opfyldte betingelserne for at blive anset for udtrådt af sin ægtefælles selvstændige virksomhed og dermed ledig pr. 1. oktober 2002.

Derfor var hun ikke afskåret fra ret til dagpenge på baggrund af sin tidligere beskæftigelse i ægtefællens virksomhed.

Ankenævnet lagde til grund, at det fremgår af aftalen om overdragelse af 75% af aktierne i A A/S til B as, at medlemmet skulle fratræde sin ansættelse i A A/S efter nærmere aftale i overensstemmelse med funktionærlovens regler, og at hun i en overgangsfase skulle bidrage med overførsel af arbejdsopgaver til andre.

Ankenævnet lagde videre til grund, at medlemmets personlige arbejde samtidig med hendes udtræden blev overtaget af anden arbejdskraft i virksomheden på grund af ændringerne i virksomhedens ejerforhold.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at betingelsen om ophør begrundet i ændrede ejerforhold i virksomheden kunne anses for opfyldt, uanset at medlemmet først den 30. september 2002 rent fysisk faktisk fratrådte stillingen i A A/S.

Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7. februar 2003.