Legislator Case Law & Legislation
W20031000325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-15-03 om bistandstillæg - vejledningsforpligtigelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2003 10003 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-15-03 om bistandstillæg - vejledningsforpligtigelse

KEN#LOKDOK23 2003 10003 Historic

Resume

Ved behandling af en sag om højeste førtidspension, skulle kommunen vejlede borgeren om mulighederne for bistands- eller plejetillæg, som kunne dække ansøgers behov.

KEN#LOKDOK23 2003 10003 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato

30-05-2009

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 16, stk. 1

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 - § 5

Sagsfremstilling

Ansøger blev med virkning fra 1. juli 1999 tilkendt højeste førtidspension på grund af følger efter operation i hjernen med efterfølgende delvis venstresidige lammelser.

Samtidig bevilgede kommunen 30 timers handicaphjælper, idet ansøger havde behov for at strukturere sin hverdag samt hjælp til praktiske gøremål.

Ved afgørelsen blev der ikke taget stilling til spørgsmålet om bistands- eller plejetillæg.

Ægtefællen var beskæftiget i job 34 timer ugentlig uden for hjemmet.

I november 2001 rettede ægtefællen henvendelse til kommunen, da hun havde hørt, at ansøger kunne være berettiget til et bistandstillæg.

Ægtefællen anmodede samtidig om at få bistandstillæg med tilbagevirkende kraft fra første ansøgning.

Kommunen traf afgørelse og tilkendte bistandstillæg med virkning fra 1. marts 2002.

Afgørelsen blev tiltrådt af nævnet, der bemærkede, at tillægget tidligst kunne udbetales fra det tidspunkt, hvor der var ansøgt herom.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til SM-P-17-94 til afklaring af, om der burde være truffet afgørelse om en ansøgers ret til bistandstillæg i forbindelse med kommunens afgørelse om tilkendelse af højeste førtidspension.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde tilsidesat sin vejledningsforpligtigelse i ansøgers sag i forbindelse med hustruens henvendelse om ansøgning om pension i foråret 1999.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger og hustruen ved ansøgningen om pension i 1999 ikke var blevet vejledt om, at der også var mulighed for at søge bistandstillæg til dækning af det bistandsbehov der ville være ud over de 30 timers ugentlig handicaphjælper, som var bevilget.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den mangelfulde vejledning havde fået konsekvens for ansøger, idet bistandstillægget først var blevet tilkendt 3 år senere.

Ankestyrelsen lagde derudover vægt på, at ansøger allerede ved ansøgningen om pension i 1999 havde behov for mundtlig tilskyndelse til, at han kunne foretage sine daglige personlige fornødenheder både på forudsigelige som uforudsigelige tidspunkter.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →