Ankestyrelsens principafgørelse A-11-03 om kontanthjælp - vejledningsforpligtelse - tilbagevirkende kraft

Ankestyrelsens principafgørelse A-11-03 om kontanthjælp - vejledningsforpligtelse - tilbagevirkende kraft

Resume

En henvendelse i den kommunale forvaltning i forbindelse med sygemelding efter et trafikuheld måtte sidestilles med en ansøgning om løbende hjælp til forsørgelse.

Kommunens afslag burde derfor have været meddelt ansøger skriftligt.

Der var ligeledes Ankestyrelsens opfattelse, at kommunens formløse afslag på kontanthjælp ikke overholdt forvaltningslovens regler om klagevejledning.

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato

10-06-2009

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 - § 11

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 7, stk. 1

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 - § 7

Sagsfremstilling

En ansøger henvendte sig den 4. maj 2000 i kommunen for at få at vide, hvordan hun var stillet i forbindelse med, at hun var sygemeldt på grund af følgerne fra et trafikuheld.

Hun blev orienteret om, at hun var "fornuftigt" stillet, så længe hun var sygemeldt og modtog tabt arbejdsfortjeneste fra modpartens forsikringsselskab.

Hun fik samtidig at vide, at når hun fik det bedre og var ved at være klar til arbejde og/eller uddannelse, var hun velkommen til at rette henvendelse igen med henblik på, om hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på almindelige vilkår eller om der ville blive tale om revalidering, hvilket afhang af hendes helbredssituation.

Hun skulle ved samme lejlighed selv have oplyst, at hun fra modpartens forsikringsselskab modtog tabt arbejdsfortjeneste, som svarede til 20 timers ugentligt arbejde med 92 kr. pr. time.

Hun skulle ligeledes have oplyst, at hun i januar og i april 2000 havde fået udbetalt acontobeløb på henholdsvis 32.000 kr. og 25.000 kr.

Af journalnotat fremgik det endvidere, at "Der gøres ikke mere på nuværende tidspunkt".

Hun henvendte sig næste gang i kommunen den 28. september 2001, hvor hun søgte om kontanthjælp.

I et brev af 28. september 2001 havde hendes advokat anmodet om udbetaling af kontanthjælp med tilbagevirkende kraft fra den 23. december 1999.

Advokaten oplyste i den forbindelse, at tabt arbejdsfortjeneste for perioden 2. september til 22. december 1999 blev udbetalt den 12. januar 2000 med 32.800 kr.

Den 18. oktober 2001 ydede kommunen kontanthjælp fra 28. september 2001.

Samtidig blev der givet afslag på kontanthjælp med tilbagevirkende kraft.

Kommunen henviste til, at hun den 4. maj 2000 blev gjort opmærksom på, at man ikke var berettiget til kontanthjælp ved modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste, samt at hun ikke havde rettet henvendelse til kommunen før.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at hun ikke var blevet behørigt vejledt i henhold til gældende forvaltningsretlige regler.

Ankestyrelsen har behandlet sagen med henblik på vurdering af konsekvenserne af ufyldestgørende vejledning fra en kommunes side.

Afgørelse

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen med henblik på beregning af, om ansøger var berettiget til få i kontanthjælp og i givet faldt fra hvornår.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ved ansøgers henvendelse den 4. maj 2000 traf en formløs afgørelse om afslag på kontanthjælp, som ikke overholdt forvaltningslovens regler om begrundelse og klagevejledning.

Ankestyrelsen fandt, at hendes henvendelse i den kommunale forvaltning den 4. maj 2000 måtte sidestilles med en ansøgning om løbende hjælp til forsørgelse, og at kommunens afgørelse herom burde have været meddelt hende skriftligt, jf. retssikkerhedslovens § 7, stk. 2.

Der var ligeledes Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen havde tilsidesat sin vejledningsforpligtelse, og at den mangelfulde vejledning kunne have haft økonomiske konsekvenser for hende.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at kommunen skulle behandle ansøgninger om hjælp bredt, således at borgeren også - hvis det var nødvendigt - skulle have tilbud om rådgivning og vejledning, jf. retssikkerhedslovens § 5 og forvaltningslovens § 7, stk. 1 samt aktivlovens § 7.

Det gælder om de muligheder, der fremgår af den sociale lovgivning generelt og anden relevant lovgivning.

Det gælder også borgerens handlemuligheder i forhold til sagsbehandlingen og forvaltningsprocessen, f.eks. oplysninger om muligheden for at tage sagen op til fornyet vurdering efter et bestemt tidsrum, oplysninger om adgang til at få skriftlige begrundelser for afgørelserne, oplysninger om klagemuligheder m.v.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse og tilbagesendte sagen til kommunen til ny vurdering.