Legislator Case Law & Legislation
W20030995225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-18-03 om forlængelse - sammenhæng - dagpenge - arbejdsskade

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2003 9952 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-18-03 om forlængelse - sammenhæng - dagpenge - arbejdsskade

KEN#LOKDOK23 2003 9952 Historic

Resume

Der var ikke ret til forlængelse af dagpengene med henvisning til, at der verserede en arbejdsskadesag, idet den aktuelle sygemelding ikke havde sammenhæng med den verserende arbejdsskadesag.

Den aktuelle lidelse var også anmeldt som arbejdsskade, men Arbejdsskadestyrelsen havde afvist anerkendelse.

KEN#LOKDOK23 2003 9952 Historic

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 22, stk. 1, nr. 4

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 5

Sagsfremstilling

En kvinde var udsat for en skulderskade.

Efter længere tids sygemelding blev hun raskmeldt og påbegyndte en uddannelse.

Skaden blev anerkendt som arbejdsskade, men afgørelse om erstatning blev udsat.

7 måneder senere blev hun igen sygemeldt på grund af en anden lidelse.

Denne lidelse - en ryglidelse - blev ikke anerkendt som arbejdsskade.

Efter flere afgørelser om forlængelse af sygedagpengene traf kommunen afgørelse om at der ikke var grundlag for yderligere forlængelse.

Kvinden ankede med henvisning til, at hun havde en verserende arbejdsskadesag.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse med henvisning til at der verserede en uafsluttet arbejdsskadesag.

Nævnet tilføjede, at det var uden betydning, at den verserende arbejdsskadesag ikke havde direkte sammenhæng med den foreliggende sag om uarbejdsdygtighed på grund af diskusprolaps.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der var ret til sygedagpenge efter § 22, stk. 1, nr. 4, når sygemeldingen skyldes anden indtruffen sygdom efter at der er sket raskmelding for følgerne af arbejdsskaden.

Afgørelse

Der var ikke ret til sygedagpenge efter § 22, stk. 1, nr. 4, idet det er en forudsætning for forlængelse, at sygemeldingen helt eller delvis skyldes den verserende arbejdsskadesag.

Dette følger af forarbejderne til loven.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse, og tilbagesendte sagen til kommunen til vurdering af, om der var mulighed for at forlænge efter andre bestemmelser.

Afgørelsen medførte ikke, at de sygedagpenge, der var udbetalt i henhold til nævnets afgørelse skulle tilbagebetales.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →