Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-119

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-119

[En mand – K] har ved brev af 5. november 2003 anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 55/2003, som nævnet traf afgørelse i den 1. oktober 2003.

I kendelsen hed det

»Det fremgår af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over blandt andet Danmarks Radios overtrædelse af god presseskik senest 4 uger efter offentliggørelsen skal indgives til vedkommende virksomhed. Danmarks Radios afgørelse kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren.

Efter forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal afgørelser, som kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder med angivelse af eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Nævnet bemærker, at Danmarks Radio er omfattet af denne bestemmelse, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 86, stk. 2, modsætningsvis.

Da indklagede i afgørelsen til klager om tilsidesættelse af god presseskik har undladt at give den klagevejledning, der efter forvaltningslovens § 25 gælder i forhold til indklagede, behandler nævnet den indgivne klage, uanset at den er indgivet for sent til nævnet. Det er nævnets opfattelse, at korrekt klagevejledning er af væsentlig betydning for, at en klage kan indgives rettidigt.

Pressenævnet finder på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke at kunne vurdere, hvilken aftale der blev indgået mellem programmets tilrettelægger og klager med hensyn til klagers mulighed for at kommentere udsendelsens oplysninger. Nævnet finder, at klager i tilstrækkeligt omfang er kommet til orde i forhold til de oplysninger, der vedrører ham, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik i den anledning.

Nævnet finder ej heller mulighed for at vurdere, om programtilrettelæggeren over for klager havde oplyst, at han kun skulle stille op til en samtale med panelet om rammerne for et forsøg. Nævnet kan imidlertid af udsendelsen konstatere, at klager i forlængelse af samtalen med panelet over for dette indvilligede i at deltage i et forsøg, som umiddelbart efter blev sat i værk. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af indklagede.

Nævnet bemærker, at udsendelsen har haft til formål at afprøve, om det paranormale eksisterer, herunder om nogle udvalgte personer over for et uvildigt panel kunne sandsynliggøre overnaturlige evner. Nævnet finder ikke, at der herved er grundlag for at konstatere, at programmet skulle have haft en skjult dagsorden. Nævnet finder ej heller grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå udsendelsen er klippet sammen.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det fremgår samtidig af § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Pressenævnet bemærker, at anmodningen om genmæle er fremsendt til Danmarks Radio, uden at det i anmodningen er anført, hvilke oplysninger der ønskes genmæle i forhold til. I anmodningen anføres alene, at klager ønsker at komme til orde i en direkte udsendelse af samme varighed som den påklagede. Nævnet finder på den baggrund, at indklagede har været berettiget til at afvise klagers anmodning om genmæle i den foreliggende form.«

Klageren har til støtte for sin anmodning om genoptagelse af sagen blandt andet anført, at journalisten fra Danmarks Radio ikke har overholdt aftalen om måden, hvorpå udsendelsen skulle sendes. Klager har et vidne, der kan bekræfte denne aftale. Han er derfor ikke som påstået i kendelsen ”kommet til orde i forhold til de oplysninger, der vedrører mig”. Klager mener derfor at kunne tilbagevise pressenævnets bemærkning om, at det ”på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke kunne vurdere, hvilken aftale der blev indgået mellem programmets tilrettelægger og klager med hensyn til klagers mulighed for at kommentere udsendelsens oplysninger”. Det er for klager uforståeligt, hvorfor hans vidne ikke bliver respekteret.

I forhold til nævnets afvisning af klagers anmodning om genmæle har klager anført, at han i brevet af 22. april 2003 til Danmarks Radio har vedlagt en kopi af en redegørelse med overskriften ”Historien om Øjvind Kyrø og DR-TV’s store stygge nummer” samtidig med, at han gjorde opmærksom på sin hjemmeside www.nordiskskole.dk, hvor sagsforløbet også er beskrevet. Klager mener, at disse beretninger illustrerer sagsforløbet ganske klart, og at der efter læsning af dem næppe kan stilles spørgsmål ved, hvilke oplysninger klager ønsker genmæle i forhold til.

Klageren er endvidere over for nævnet fremkommet med en række kritikpunkter i forhold til sagsbehandlingen i nævnet og til kendelsens bemærkninger om klagefristens overholdelse.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Lene Pagter Kristensen, Bo Maltesen , Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard .

Pressenævnet udtaler

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da klageren ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afsagt den 28. november 2003.

Resumé

Klager anmodede om genoptagelse af en sag, idet klager fandt, at der var fejl i den afsagte kendelse.

Klager begrundede bl.a. sin anmodning om genoptagelse med, at mediet ikke havde overholdt aftalen om den måde, hvorpå udsendelsen skulle sendes.

Klageren var endvidere fremkommet med en række kritikpunkter i forhold til sagsbehandlingen i nævnet og til kendelsens bemærkninger om klagefristens overholdelse.

Pressenævnet udtalte, at nævnet ville kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der var fremkommet nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da klageren ikke var fremkommet med sådanne nye oplysninger, fandt nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.