Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/2003
Statutory Text (2 Articles)
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 72/2003
Proactive Sportsmanagement A/S har ved advokat K.L. Németh klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladet, idet bladet har afvist at bringe et genmæle i anledning af to artikler den 4. juni og 22. juli 2003.
Artiklen den 4. juni 2003 havde overskriften ” DBU BREMSER AGENT-FIRMA ” og underoverskriften: ”DBU’s Kontraktfodboldudvalg stopper dobbeltspil. 86 spillere fra Proactive risikerer at få annulleret deres kontrakter”.
Artiklen var sålydende
»Landsholdspillerne Thomas Gravesen, Claus Jensen og Niclas Jensen kan sammen med 83 danske klienter fra agentfirmaet Proactive se frem til, at deres kontrakter med agentfirmaet Proactive annulleres.
Det sker, efter at Kontraktfodboldudvalget under Dansk Boldspil-Union i går vedtog et sæt nye retningslinjer for spilleragentens pligter.
Dermed frafalder en dispensation til Proactive i Danmark, der giver agentfirmaet lov til at repræsentere flere parter i en fodboldhandel. Samtlige spillerkontrakter fra Proactive skal derfor godkendes i en ny udgave.
- Peter Iversen, forventer du, at de 86 Proactive-kontrakter med danske spillere annulleres?
- Det vil jeg ikke tage stilling til, før den endelige godkendelse og svar foreligger fra FIFA. Tirsdag eftermiddag blev verdensforbundet orienteret om vores anmodning om godkendelse af en ny dansk standard-repræsentationsaftale, der stopper fodboldagenter, som optræder i dobbeltrepræsentation, siger formand for Kontraktfodboldudvalget Peter Iversen, der også står i spidsen for Divisionsforeningen.
FORVENTER HURTIGT SVAR
Peter Iversen oplyser til Ekstra Bladet, at han forventer et hurtigt svar fra det internationale fodboldforbund. Peter Iversen forventer, at de nye lovregler mod spilleragenter i Danmark bliver formelt vedtaget på bestyrelsesmødet i Dansk Boldspil-Union 14. juni.
- Den nye standard-repræsentationsaftale mellem en spiller og en agent i Danmark tager højde for, at der ikke må optræde agenter fra Proactive på begge sider af bordet. Det er både moralsk og etisk forkert. I ejendoms- og revisionsbranchen er det også strengt forbudt med dobbelt-repræsentation, siger Peter Iversen.
Da Sportsbladet telefonisk fangede DBU-formand Allan Hansen tirsdag aften, var han endnu ikke blevet orienteret om det nye udspil fra Kontraktfodboldudvalget.
SKIDT FOR FODBOLDEN
- Min grundlæggende holdning er stadig, at det er skidt for fodbolden, når agenter i en forhandling sidder på begge sider af bordet. Derfor hilser jeg med tilfredshed udspillet velkomment, og jeg håber, at FIFA vil bakke op om det, inden DBU skal godkende indstillingen senere på måneden, siger Allan Hansen.
Kunderne i det engelske Proactive-firma tæller en lang prominent liste af managere, spillere og agenter, heriblandt Peter Schmeichel, Thomas Sørensen, Karsten Aabrink , Jesper Olsen, Søren Lerby og John Sivebæk.
- Jeg er ikke blevet orienteret om DBU-mødet, så jeg har svært ved at kommentere de mulige konsekvenser for Proactive , siger spilleragent John Sivebæk fra Proactive .«
Ved brev af 11. juni 2003 anmodede klagers advokat om følgende genmæle
»Ekstra Bladet har den 4. juni i Sportsbladet side 3 under overskriften ”DBU bremser agentfirma” bragt en artikel om gyldigheden af Proactives agentkontrakter. Artiklen indeholder følgende ukorrekte oplysninger
”DBU’s Kontraktfodboldudvalg stopper dobbeltspil”
Ekstra Bladet var af den opfattelse, at DBU’s kontraktudvalg på et møde den 3. juni 2003 havde besluttet at vedtage en ny standard repræsentationsaftale mellem en agent og en spiller, der tog højde for at der klub og spiller ikke begge må være repræsenteret af en spilleragent fra Proactive-gruppen .
Oplysningen er ikke korrekt . Der blev ikke på et møde den 3. juni vedtaget en sådan kontrakt. Derimod vedtog DBU den 22. september 2002 en ny standardrepræsentationskontrakt, der i november 2002 blev sendt til FIFA til godkendelse da kontraktstandarden indeholdt afvigelser fra den kontrakt som FIFA normalt anvender. Den af DBU vedtagne kontrakt forhindrer ikke at både klub og spiller som hidtil lovligt kan anvende en agent fra to forskellige selskaber i Proactive-gruppen i samme handel.
FIFA har endnu ikke taget stilling til om DBU’s standardkontrakt kan godkendes.
”86 spillere fra Proactive risikerer at få annulleret deres kontrakter”
Oplysningen er ikke korrekt . Ingen af de spillere som Proactive har kontrakter med risikerer at få annulleret deres kontrakter, hvilket fremgår af DBU’s pressemeddelelse af 4. juni 2003 udstedt i anledning af Ekstrabladets artikel. Af pressemeddelelsen fremgår
DBU annullerer ikke aftaler
”I DBU har vi ikke planer om at annullere de agent-aftaler mellem danske spillere og danske spilleragenter tilknyttet Proactivegruppen , som tidligere er godkendt af DBU”, understreger generalsekretær Jim Stjerne Hansen, efter at formiddagsavisen Ekstra Bladet i dag bringer en artikel under den misvisende overskrift ”DBU bremser agent-firma”.
DBU har tidligere anmodet FIFA om at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt to agenter med tilknytning til samme firma kan tage del i forhandlinger om en spillers overgang til en ny klub på hver side af forhandlingsbordet.
Endvidere har DBU forelagt to danske aftaler for spilleragenter for FIFA den 12. november 2002, der stadig afventer FIFA’s godkendelse.
”Først når FIFA har taget stilling til spørgsmålet om repræsentation og til DBUs forslag til en dansk repræsentationsaftale for agenter, vil unionen vurdere hvilke konsekvenser, det skal have for den fremtidige godkendelse af agent-aftaler”, fastslår Jim Stjerne Hansen.
Baggrunden for at udarbejde danske agent-aftaler til afløsning af FIFAs nuværende aftale, var at DBUs kontraktfodboldudvalg ikke fandt FIFAs agent-aftale tilstrækkelig gennemsigtig i relation til aflønning og repræsentation.
”Landsholdspillerne Thomas Graversen, Claus Jensen og Niklas Jensen kan sammen med 83 danske klienter fra agentfirmaet Proactive se frem til, at deres kontrakter med agentfirmaet Proactive annulleres”
Oplysningen er ikke korrekt . Alle godkendte kontrakter har en løbetid på op til to år. Disse kontrakter vil være gyldige uanset om DBU fremover måtte vedtage nye kontraktstandarder jf. DBU’s pressemeddelelse citeret ovenfor.
”Det sker efter Dansk Boldspil Union i går [den 3. juni 2003] vedtog et sæt nye retningslinier for spilleragenters pligter”
Oplysningen er ikke korrekt . DBU vedtog ikke på et møde den 3. juni nye retningslinier for spilleragenters pligter. Spilleragenternes pligter reguleres fortsat [pr. den 10. juni 2003] af DBU’s cirkulære nr. 28 (2001), der blev godkendt af DBU’s bestyrelse den 22. september 2001.
”Samtlige spillerkontrakter fra Proactive skal derfor godkendes i en ny udgave”
Oplysningen er ikke korrekt . Ingen af Proactives nuværende spillerkontrakter skal godkendes i en ny udgave.
Vedtages der fremover nye kontraktstandarder vil agenter fra Proactive med DBU licens – ligesom alle andre DBU licenserede agenter – være forpligtet til at anvende de nye standarder ved indgåelsen af nye repræsentationskontrakter.«
Ved brev af 18. juni 2003 afviste bladet at bringe genmælet.
I en artikel den 22. juli 2003 hed det i overskriften ” NY CHEF FORLADER PROACTIVE ” og i underoverskriften ”Ledelsen i det internationale agentfirma skrumper ind”.
Artiklen var sålydende
»Knap havde Søren Lerby forladt chefstolen i Proactive , før endnu en topfigur i det internationale agentfirma siger farvel til direktør-posten.
Det fremgår af en officiel fondsbørs-meddelelse fra firmaet, at den tidligere topspiller i Manchester United Kevin Moran også er færdig som direktør i Proactive Sports Group PLC.
Det kommer uventet, fordi Moran så sent som i fjor genforhandlede en ny direktør-kontrakt på plads. Desuden er bruddet usædvanligt, fordi han siden 1994 har tilhørt inderkredsen i det engelske firma.
Han har sammen med de øvrige topfigurer med stor succes udviklet og udbygget det hastigt voksende agentfirma, der har kontorer rundt i hele verden.
På nuværende tidspunkt fastholder Kevin Moran dog sin store aktiebeholdning. Han er firmaets næststørste investor med en aktiepost på knap 30 millioner kroner.
I sidste uge fortalte Sportsbladet, at Søren Lerby, tidligere landsholdsspiller og direktør for Proactives europæiske afdeling, også er væk som direktør i det engelske firma.
Lerby ejer 5,3 procent af egenkapitalen i Proactive , hvilket svarer til en værdi på omkring 16 millioner kroner. De seneste år har den tidligere danske landsholdsspiller været nummer fem på listen over de største aktionærer i Proactive .
UENIGE VENNER
Ifølge de seneste aktielister fra Proactive har Søren Lerby ikke solgt sine aktier.
Hverken Proactive , Kevin Moran eller Søren Lerby ønsker at udtale sig til Sportsbladet, men i Berlingske Tidende søndag fortalte den danske FIFA-agent om sin fratrædelse.
- Vi var uenige om nogle ting, nogle idéer og sådan noget, og vi er gået fra hinanden som bedste venner, fastslog Søren Lerby.
Det verdensomspændende agentfirma med hovedkvarter i Wilmslow i nærheden af Manchester i England repræsenterer knap 300 fodboldspillere.
Foruden en lang række danske profiler er det 17-årige engelske supertalent Wayne Rooney også i stalden hos Paul Strettord , der grundlagde firmaet i 1987.
Det seneste halvårsregnskab for Proactive Sports Group PLC viser et underskud på otte millioner kroner.«
Ved brev af 23. juli 2003 anmodede klagers advokat om genmæle.
Ved brev af 11. august 2003 afviste bladet at bringe genmælet.
Klageren har i forhold til artiklen den 4. juni 2003 indledningsvis anført, at bladet på fem punkter har bragt forkerte oplysninger. Oplysningerne indebærer en risiko for, at klager og klagers agenters troværdighed svækkes, og deres renommé tager skade, hvilket har afgørende betydning for deres respektive forretninger. Der er dermed risiko for, at klager, dennes agenter og spillere lider økonomisk skade. At artiklen – som anført af bladet – skulle bygge på ”et stykke velresearchet journalistisk arbejde, er et uunderbygget og urigtigt postulat”. Det forhold, at repræsentanter for klager ikke ønsker at gå i dialog med bladet, er på ingen måde udtryk for, at klager prøver at ”tie problemerne ihjel i forhold til Ekstra Bladet”. Holdningen fra klagers side er blot et udtryk for, at bladets bearbejdning af emnerne er så dybt useriøs, at man ikke ønsker dialog med bladet.
1) Klageren har i forhold til udsagnet ”DBU’s Kontraktfodboldudvalg stopper dobbeltspil” anført, at såfremt bladet havde ønsket at forsyne læserne med relevante, saglige, objektive oplysninger, burde bladet ikke have anvendt udtrykket ”dobbeltspil”. Bladet burde have oplyst – hvilket man utvivlsomt var bekendt med – at samtlige kontrakter og tillæg var godkendt af DBU. Bladet burde også have oplyst, at kontrakterne tillige var tilstilet det engelske fodboldforbund, FA, der påså, at kontrakterne blev opfyldt i overensstemmelse med deres indhold. Bladet burde samtidig i artiklen have oplyst, at klager ikke de facto har misbrugt sin position.
2) Med hensyn til udsagnet ”86 spillere fra Proactive risikerer at få annulleret deres kontrakter” har klageren anført, at denne hypotese – en betegnelse anvendt af bladet over for nævnet – aldeles ikke er relevant, men alene fremsat for at skabe uro blandt de 86 spillere for at forsøge at indikere, at der forelå en for spillerne usikker situation. Forholdet er, at samtlige 86 kontrakter var godkendt af DBU tillige med tillæggene, og at DBU på intet tidspunkt havde overvejelser om at bringe de eksisterende aftaler til ophør. Heller ikke efter indførelsen af det nye cirkulære nr. 30 (2003) er der mulighed for eller ”hypotetisk risiko” for, at kontrakterne kunne eller ville blive tilsidesat.
3) I relation til udsagnet ”Landspillerne Thomas Gravesen, Claus Jensen og Niclas Jensen kan sammen med 83 danske klienter fra agentfirmaet Proactive se frem til, at deres kontrakter med agentfirmaet Proactive annulleres” har klager henvist til det anførte under punkt 1 og 2. Det er forkert, når bladet over for nævnet anfører, at tillægsaftalen er ulovlig i forhold til både DBU og FIFA’s regler. Jim Stjerne Hansen har da heller ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, at tillægsaftalerne, der i hvert tilfælde er godkendt af DBU, skulle være ulovlige, tværtimod. Eksisterende tillægsaftaler efter den 1. august 2003 bevarer fortsat deres gyldighed. At fremtidige aftaler – efter den 1. august 2003 – muligt skal indgås i anden form, berettigede ikke bladet til at fremkomme med de udsagn, der var indeholdt i artiklen den 4. juni 2003.
4) Med hensyn til udsagnet ”Det sker, efter at Dansk Boldspil Union i går vedtog et nyt sæt retningslinier for spilleragenternes pligter” har klager henvist til det ovenfor under punkt 1 og 2 anførte.
5) I relation til udsagnet ”Samtlige spillerkontrakter fra Proactive skal godkendes i en ny udgave” har klageren anført, at bladets argumentation over for nævnet er det rene nonsens. Aftaler indgået i strid med gældende regler, hvad enten det var/er cirkulære nr. 28 eller 30, vil naturligvis fortsat være ugyldige. Forholdet er imidlertid det, at de aftaler, der er indgået mellem spillerne og klager, netop ikke var i strid med de gældende regler, og derfor hverken oprindeligt eller efterfølgende er ugyldige. I svaret til nævnet citerer bladet cirkulære nr. 28, § 11, punkt 1.d, men ”glemmer” at citere punkt 1.e. Konklusionen i udsagnet er således urigtig. Kontrakter efter 1. august 2003 respekterer de nye regler, men som det udtrykkeligt fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne til cirkulære nr. 30, er samtlige tidligere godkendte gyldige kontrakter fortsat gyldige.
Klageren har i den forbindelse anført, at det er kritisabelt, at bladet ikke berigtiger urigtige oplysninger, når man bliver bekendt hermed. Klager har henvist til den pressemeddelelse, som DBU den 4. juni 2003 bragte i anledning af artiklen. DBU betegner bladets artikel som misvisende og anfører udtrykkeligt, at DBU ikke har planer om at annullere de agentaftaler, der er indgået mellem danske spillere og danske spilleragenter tilknyttet klager. Uanset DBU’s klare pressemeddelelse ønskede bladet ikke at berigtige de positivt fejlagtige oplysninger eller bringe genmælet. Klager har endvidere henvist til skrivelse af 6. marts 2002 fra DBU til klagers advokat, hvori det hedder: ”Vi skal på given foranledning bekræfte, at FIFA/DBU’s godkendelse af Proactives standardaftale naturligvis står ved magt”. Klager har yderligere henvist til mail af 18. august 2003 fra DBU, hvori det i et svar til klagers advokat hedder: ”Ellers kan jeg bekræfte, at allerede indgåede aftaler ikke annulleres”. At indgåede aftaler ikke annulleres fremgår endelig af cirkulære nr. 30, punkt 22.3, hvoraf det fremgår: ”Alle repræsentationsaftaler, der er indgået og registreret hos DBU i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i cirkulære 28 (2002) bevarer deres gyldighed i den resterende del af deres løbetid, selv om de måtte være i strid med DBU’s standardrepræsentationsaftale i dette cirkulærers bilag C og D”.
Med hensyn til artiklen den 22. juli 2003 har klager anført, at oplysningen om Kevin Morans fratræden ikke er korrekt. Som det fremgår af pressemeddelelsen fra klager, fratrådte Kevin Moran sin stilling allerede i september 2002. Det er åbenbart, at formålet med at bringe artiklen var at give læserne indtrykket af, at der var uro i ledergruppen hos klager, hvilket ikke er tilfældet. Bladets fremlagte ”dokumentation” i form af anmeldelsen til Companies House godtgør med ønskelig tydelighed bladets bevidste vildledning af sine læsere. Klager har henvist til indholdet af det påklagede udsagn. Bladet er i øvrigt naturligvis bekendt med, at det selskab, man kritiserer og forfølger, er Proactive Sports Group PLC. Af pressemeddelelsen fra klager fremgår, at Kevin Moran den 18. september 2002 fratrådte som finansdirektør. Efter hans fratræden, hvorom der blev udsendt en pressemeddelelse den 18. september 2002, og hvilket var indgivet til registrering i Companies House samme dag, bevarede Kevin Moran en tilknytning til et af Proactive Sport Groups datterselskaber – Proactive Sports Management Ltd. Tilknytningen til datterselskabet har intet med ledelsen af agenturfirmaet at gøre. Det kan bladet direkte læse af det bilag, man selv har fremlagt.
Klageren har i tilknytning hertil oplyst, at det er direkte vildledning af bladets læsere, når det i en artikel den 24. juli 2003 anføres: ”I en pressemeddelelse blev det understreget, at Moran stadig er ansat og løser opgaver i det firma, som han har været med til at bygge op. Så sent som den 25. juli 2003 oplyste Companies House: Manchester United spiller fratrådte ledende stilling.
Bladet har indledningsvis anført, at artiklen hverken indeholder forkerte informationer eller ubegrundede antagelser. I artiklen beskrives, at spillere, der har tegnet kontrakt med klager, kan forvente at blive berørt på baggrund af Kontraktfodboldudvalgets indgriben, og der opregnes nogle af de mulige konsekvenser af Kontraktfodboldudvalgets beslutning om at gribe ind. Bladet har før og efter artiklens offentliggørelse den 4. juni 2003 forsøgt at få kommentarer fra klager. Klagers skandinaviske direktør har imidlertid ikke ønsket at kommentere denne problematik i omkring to måneder. Klager har således prøvet at tie problemstillingerne ihjel i forhold til bladet.
Ad 1) Bladet har anført, at udsagnet, der er fremadrettet, er uangribeligt. Udsagnet fastslår, at DBU griber ind, og det kan i dag dokumenteres, at dette er tilfældet, idet DBU’s beslutning i mellemtiden er blevet vedtaget i de relevante organer og offentliggjort. Ligeledes er ordet ”dobbeltspil” uangribeligt, når det samme rådgivningsfirma over for to parter hævder, at det vil råde den enkelte part til den for vedkommende part optimale aftale. Det må anses for logisk umuligt, at sådanne forhandlinger kan ende med et resultat, som er optimalt for begge parter. Det er dokumenteret, at klager i flere tilfælde – ved at have repræsentanter på begge sider af forhandlingsbordet – har ageret på en måde, der kan betegnes som dobbeltspil. Bladet har imidlertid ikke skrevet, at klager de facto har misbrugt sin position.
Bladet har i den forbindelse oplyst, at det af udtalelser efter mødet i DBU’s Kontraktfodboldudvalg den 3. juni 2003 fremgik, at udvalget besluttede, at regler i Danmark fremover skulle sikre, at der ikke længere måtte optræde agenter fra f.eks. klager på begge sider af bordet. Dette bekræftede formanden for udvalget, Peter Iversen, i den påklagede artikel. Han har ikke hævdet sig fejlciteret. Det efterfølgende forløb har vist, at udsagnet var rigtigt, idet DBU’s bestyrelse den 31. juli 2003 vedtog den endelige og formelle vedtagelse af de nye regler. På den baggrund er der ingen tvivl om såvel selve udsagnet som hele indholdet af artiklen. Bladet har blot afdækket nyheden ca. to måneder, før den blev meddelt officielt af DBU.
Ad 2) Udsagnet under dette punkt er ligeledes uangribeligt. Det udgør en relevant hypotese i en konkrete situation. Kontraktfodboldudvalget besluttede den 3. juni 2003, at der skal reageres på en sådan måde, at der fremover ikke kan ske dobbeltrepræsentation. Denne beslutning skal sammenholdes med, at klager har fået spillere til at underskrive aftaler, hvor spilleren accepterer dobbeltrepræsentation. En af DBU’s muligheder kunne være, at unionen besluttede sig til, at aftaler, der var i strid med det fremtidige regelsæt, skulle være ugyldige. I artiklen den 4. juni 2003 sættes der således journalistisk fokus på muligheden for, at klagers kontrakter annulleres. I en samtale med bladet den 3. juni 2003 ville hverken Peter Iversen, formand for Kontraktfodboldudvalget, eller Jim Stjerne Hansen, DBU’s generalsekretær, tage officielt stilling til spørgsmålet, idet de ville afvente et svar fra FIFA. Den 4. juni 2003 skriver DBU i en pressemeddelelse, at man ikke ”har planer” om at annullere aftaler, men man afviser ikke at kunne have muligheden. Den hypotetiske risiko består således. Pressemeddelelsen er refereret i bladet den 6. juni 2003, så alle parter er søgt hørt. I en pressemeddelelse, som DBU udsendte den 1. august 2003, hed det: ”Igangværende aftaler eller tillæg til aftaler, som er indgået i strid med de gældende regler, er naturligvis fortsat ugyldige”. I denne sammenhæng er det væsentligt at understrege, at ”gældende regler” nødvendigvis må fortolkes bredt. Det er dels DBU’s egne regelsæt, men det er også de fundamentale retsprincipper, der gælder. Nævnet bedes lægge vægt på udsagnet i pressemeddelelsen den 1. august 2003. I bladet den 2. august 2003 udtalte DBU’s informationschef, Lars Berendt, at DBU tager stilling til den enkelte kontrakt, ”når vi har fået sagerne bragt ind”. Der er således ingen tvivl om, at der var grundlag for at opstille hypotesen som angivet i udsagnet.
Bladet har i den forbindelse oplyst, at klager tilsyneladende gør sig skyldig i en vildfarelse, når han antager, at det var DBU, der i givet fald skulle træffe den endelige afgørelse, og at DBU herefter ikke ville kunne antages at ville tilsidesætte sig selv. Nævnet skal derfor være opmærksom på, at en given tvist ikke ville kunne løses af DBU, men af Kontraktfodboldudvalget med ankemulighed til Fodboldens Voldgiftsret. Voldgiftsretten er formelt etableret af DBU, men er et uafhængigt institut beklædt med juridisk ekspertise. For disse instanser ville klager kunne påberåbe sig DBU’s godkendelse som et anbringende, men heller ikke mere. Omvendt kunne en spiller til støtte for antagelsen om, at klagers binding af spillere ikke vil være lovlig, blandt meget andet anføre, at DBU fandt anledning til straks at forbyde denne konstruktion, da problemstillingen blev belyst af bladet. Bladet har således vurderet, at såfremt klager over for en spiller med en gammel aftale ville prøve at gennemføre en dobbeltrepræsentation, da ville den pågældende spiller kunne kræve sig frigjort af aftalen – uanset at den oprindeligt var godkendt af DBU. Det er særskilt denne vurdering, som bladet fastholder – og som klager søger at anfægte. Bladet underkender samtidig, at klagers henvisning til forskellig korrespondance fra DBU-ansatte kan anvendes som bevis for holdbarheden i klagers synspunkter. Ansatte i DBU’s administration kan ikke afgøre, hvilket resultat Fodboldens Voldgiftsret måtte nå under en mulig tvist.
Ad 3) Det bragte udsagn er uangribeligt, idet det beskriver en mulig udgang af den principielle beslutning om, at der skal opsættes regler imod dobbeltrepræsentation. Bladet har henvist til det anførte under punkt 1 og 2. Udmeldingen fra DBU den 1. august 2003 støtter opfattelsen af, at eksisterende aftaler, der er i strid med gældende regler, fortsat er ugyldige. DBU’s generalsekretær Jim Stjerne Hansen anførte i en båndet samtale med bladet den 3. juni 2003, at klager – efter vedtagelsen af de nye regler – ikke kan få godkendt tillægsaftalen i Danmark. Af samtalen fremgår, at DBU ikke længere kan acceptere klagers tillægsaftaler. Kontrakter mellem spillere og klager – som regel af to års varighed – skal altså indgås i ny udformning.
Ad 4) Det bragte udsagn er uangribeligt. Det beskriver det faktum, at Kontraktfodboldudvalget vedtog, at der skulle gælde nye retningslinier for eksempelvis klagers virke. Man kunne formalistisk fremføre det synspunkt, at forslaget først blev godkendt endeligt senere. Det fundamentale er imidlertid, at på mødet den 3. juni 2003 besluttede Kontraktfodboldudvalget, at der skulle ske ændringer.
Ad 5) Udsagnet er uangribeligt og beskriver, at de gamle kontrakter ikke længere vil kunne godkendes. Kontrakter mellem spillerne og klager udløber efter to år og skal derefter igen godkendes af DBU – selvsagt i en ny udgave, fordi reglerne er blevet strammet. Klager har på ny henvist til DBU’s pressemeddelelse af 1. august 2003, hvori det hedder, at ”Igangværende aftaler eller tillæg til aftaler, som er indgået i strid med hidtidige regler, naturligvis fortsat er ugyldige”. Både DBU’s og FIFA’s regler er glasklare og tillader ikke, at samme firma repræsenterer to forskellige parter i en aftale. Bladet har henvist til punkt 11.1 d og 11.1 e i DBU’s cirkulærer nr. 28 og 30. DBU’s pressemeddelelse af 4. juni, som klager har henvist til, er alene udtryk for én parts opfattelse af situationen, og siger efter sit indhold alene, at DBU ikke selv vil tage initiativ til at annullere kontrakter. Pressemeddelelsen kan imidlertid ikke i sig selv gøre eventuelt ugyldige kontraktbestemmelser gyldige – blot ved at anføre, at DBU’s generalsekretær finder en overskrift misvisende. Klager kan derfor ikke påberåbe sig pressemeddelelsen som en retskilde, som bladet autoritativt skulle være forpligtet til at rette ind efter.
Bladet har i den forbindelse henvist til en mail af 10. september 2003 fra DBU’s jurist Thomas Jønsson til et medlem af Kontraktfodboldudvalget. I mailen fastslår han, ” at dobbeltrepræsentation i henhold til det gamle såvel som det nye regelsæt var/er i strid med reglerne”. At han også fastslår, at ” allerede indgåede aftaler skal opfyldes efter deres indhold”, er en selvfølgelighed, som ikke betyder, at en kontraktbestemmelse, der er er i strid med reglerne, er gyldig og skal efterleves.
Bladet har sammenfattende påstået kravet om genmæle afvist, idet en sådan offentliggørelse vil fordreje sagens realiteter på en måde, som alene skal tjene til at beskytte klagerens økonomiske interesser. Den påklagede artikel udgør sammen med den øvrige serie et stykke velresearchet journalistisk stykke arbejde af åbenbar offentlig interesse.
I forhold til artiklen den 22. juli 2003 har bladet anført, at bladets research efterlader et andet indtryk end det, som klager søger at gøre gældende, nemlig at bladet vildleder offentligheden ved at hægte de to fratrædelser tidsmæssigt sammen. Ved henvendelse i Companies House (en institution svarende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) er bladet kommet i besiddelse af den vedlagte anmeldelse fra klager, hvori det specifikt meddeles, at Kevin Moran fratræder en ledende stilling med virkning fra den 25. juni 2003. Det er præcis den oplysning, der gengives i det afsnit af artiklen, som klager anfægter. Det er dokumentation for, at klagers anbringende om, at Kevin Moran skulle være fratrådt i september 2002, ikke svarer til de faktiske forhold, som klager oplyser til offentlige myndigheder. Opslag i selskabsregistreret indtil efter registreringen af anmeldelsen af 4. juli 2003 viste således Kevin Moran registreret som ” secretary ”. Pressenævnet skal herefter vurdere, om det kan bebrejdes bladet, at man forholdt sig til de offentlige registreringer, således at man skal berigtige disse. Bladet fastholder i forhold til det af klager anførte, at Proactive Sports Management Ltd., uanset den selskabsretlige adskillelse, er synonym med ” Proactive ”, og dermed at den ledelsesmæssige tilknytning fortsatte frem til sommeren 2003.
Bladet har endelig henvist til dom afsagt af Østre Landsret den 19. november 2003, hvori hensynet til ytringsfriheden fremhæves i dommens præmisser.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Finn Rowold , Tage Clausen og Ole Askvig .
Pressenævnet udtaler
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Med hensyn til udsagnet ”DBU’s Kontraktfodboldudvalg stopper dobbeltspil” i artiklen den 4. juni 2003 bemærker nævnet, at udsagnet hentyder til – som også omtalt i bladet – at Kontraktfodboldudvalget under DBU den 3. juni 2003 vedtog et sæt nye retningslinier for spilleragentens pligter. I artiklen anføres videre, at de nye lovregler mod spilleragenter i Danmark forventes formelt vedtaget på bestyrelsesmødet i DBU den 14. juni 2003. De nye regler blev vedtaget af DBU den 31. juli 2003 og er indeholdt i DBU’s cirkulære nr. 30. Nævnet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for et genmæle.
Med hensyn til udsagnet ”86 spillere fra Proactive risikerer at få annulleret deres kontrakter” bemærker nævnet, at udsagnet skal ses i sammenhæng med det foregående udsagn ”DBU’s Kontraktfodboldudvalg stopper dobbeltspil”. Nævnet lægger efter sagens oplysninger til grund, at DBU har godkendt klagers repræsentationsaftaler for de 86 spillere. Ved vurderingen af udsagnet har nævnet herefter lagt afgørende vægt på bestemmelsen under punkt 22.3 i DBU’s cirkulære nr. 30 af 31. juli 2003, hvori det hedder: ”Alle repræsentationsaftaler indgået og registreret hos DBU i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i cirkulære 28 (2002) bevarer deres gyldighed i den resterende del af deres løbetid, selv om de måtte være i strid med DBU’s standardrepræsentationsaftaler i dette cirkulæres bilag C og D. Ved enhver aftaleindgåelse efter dette cirkulæres ikrafttrædelse, også hvor der blot er tale om en forlængelse eller fornyelse af en tidligere standardrepræsentationsaftale, skal parterne anvende DBU’s relevante standardrepræsentationsaftale, jf. bilag C og D”. Det er herefter nævnets opfattelse, at oplysningen om, at de 86 spillere risikerer at få annulleret deres kontrakter, ikke er korrekt, og klager har derfor krav på genmæle.
Hvad angår udsagnet ”landsholdsspillerne Thomas Gravesen, Claus Jensen og Niklas Jensen kan sammen med 83 danske klienter fra agentfirmaet Proactive se frem til, at deres kontrakter med agentfirmaet Proactive annulleres” finder nævnet ligeledes med henvisning til ovennævnte bestemmelse i DBU’s cirkulære nr. 30 af 31. juli 2003, at klager har krav på genmæle.
Med hensyn til udsagnet ”Det sker efter Dansk Boldspil Union i går vedtog et sæt nye retningslinier for spilleragenters pligter”, som klager har anmodet om genmæle i forhold til, bemærker nævnet, at artiklens udsagn lyder: ”Det sker, efter Kontraktfodboldudvalget under Dansk Boldspil-Union i går vedtog et sæt nye retningslinier for spilleragentens pligter”. Nævnet finder, at bladet ikke har bragt forkerte oplysninger på dette punkt, idet Kontraktfodboldudvalget efter de foreliggende oplysninger den 3. juni 2003 vedtog et sæt nye regler for spilleragentens pligter. I artiklen anføres endvidere, at de nye lovregler forventes formelt vedtaget på bestyrelsesmødet i DBU den 14. juni 2003.
Hvad angår udsagnet ”Samtlige spillerkontrakter fra Proactive skal derfor godkendes i en ny udgave” må dette forstås således, at alle kontrakter fra klager – også de repræsentationsaftaler, der tidligere er godkendt af DBU – skal godkendes af DBU i en ny udgave. Nævnet må også på dette punkt lægge afgørende vægt på bestemmelsen under punkt 22.3 i DBU’s cirkulære nr. 30, der er refereret ovenfor. Heraf fremgår, at aftaler, der registreret hos DBU i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i cirkulære nr. 28 bevarer deres gyldighed i den resterende del af deres løbetid, selv om de måtte være i strid med DBU’s standardrepræsentationsaftaler i dette cirkulæres bilag C og D. Nævnet finder, at klager også på dette punkt har krav på genmæle.
Med hensyn til artiklen den 22. juli 2003 bemærker nævnet, at det af anmeldelsen til Companies House fremgår, at Kevin Moran den 25. juni 2003 er fratrådt i selskabet Proactive Sports Management Ltd. Da det således alene er en stilling i Proactive Sports Management Ltd., som Kevin Moran har fratrådt, finder nævnet, at bladet har bragt forkerte oplysninger om, at Kevin Moran som chef – og altså en del af ledelsen – er fratrådt hos Proactive Sports Group PLC den 25. juni 2003. Klager har derfor krav på genmæle over for denne oplysning.
Klageren er herefter berettiget til efter påkrav at få optaget følgende genmæle, jf. medieansvarslovens § 39
”Genmæle
I en artikel den 4. juni 2003 blev det oplyst, at Kontraktfodboldudvalget under DBU på et møde den 3. juni 2003 havde vedtaget et sæt nye regler for spilleragentens pligter, hvorefter en spilleragent ikke kan repræsentere flere parter i en fodboldhandel. Det blev samtidig i artiklen oplyst, at de nye regler forventes formelt vedtaget på et bestyrelsesmøde i DBU den 14. juni 2003. I forlængelse af omtalen af mødet i Kontraktfodboldudvalget blev det oplyst, at 86 spillere, der har indgået en repræsentationsaftale med Proactive – på grund af et tillæg til repræsentationsaftalen, der giver mulighed for dobbeltrepræsentation fra Proactives side – risikerer at få deres kontrakter annulleret, ligesom det oplyst, at en række navngivne spillere kunne se frem til, at deres kontrakter med Proactive blev annulleret. Endelig blev det omtalt, at samtlige spillerkontrakter fra Proactive – som følge af det nye sæt regler vedtaget af Kontraktfodboldudvalget – skal godkendes i en ny udgave.
Over for disse oplysninger meddeles det, at det af bestemmelsen under punkt 22.3 i DBU’s cirkulære nr. 30 af 31. juli 2003 fremgår, at alle repræsentationsaftaler indgået og registreret hos DBU i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i cirkulære 28 (2002) bevarer deres gyldighed i den resterende del af deres løbetid, selv om de måtte være i strid med DBU’s standardrepræsentationsaftaler i dette cirkulæres bilag C og D. Det er således ikke korrekt, at spillere, der har indgået repræsentationsaftaler med tillæg med Proactive risikerer at få deres kontrakter annulleret, ligesom det ikke er korrekt, at sådanne aftaler for den resterende løbetid skal godkendes af DBU på ny.
Endvidere blev det i en artikel den 22. juli 2003 omtalt, at Kevin Moran for nylig var fratrådt en chefstilling hos Proactive Sports Group PLC, og at ledelsen skrumper ind.
Det skal heroverfor meddeles, at oplysningen ikke er korrekt. Kevin Moran fratrådte allerede den 18. september 2002 en stilling som finansdirektør hos Proactive Sports Group PLC. Kevin Moran bevarede herefter en tilknytning til et af Proactive Sport Groups datterselskaber, Proactive Sports Management Ltd. Tilknytningen til datterselskabet har intet med ledelsen af agenturfirmaet at gøre. Det er tilknytningen til datterselskabet, der er ophørt den 25. juni 2003.
K.L. Németh
Advokat”
Afsagt den 10. december 2003.
Resumé
Klager – et sportsmanagementfirma - klagede over bladets afvisning af at bringe et genmæle overfor forkerte oplysninger om bl.a. annullering af spillerkontrakter.
Pressenævnet bemærkede med hensyn til udsagnet ”86 spillere fra Proactive risikerer at få annulleret deres kontrakter”, at udsagnet skulle ses i sammenhæng med det foregående udsagn ”DBU’s Kontraktfodboldudvalg stopper dobbeltspil”. Nævnet lagde efter sagens oplysninger til grund, at DBU havde godkendt klagers repræsentationsaftaler for de 86 spillere. Ved vurderingen af udsagnet lagde nævnet herefter afgørende vægt på bestemmelsen under punkt 22.3 i DBU’s cirkulære nr. 30 af 31. juli 2003. Det var herefter nævnets opfattelse, at oplysningen om, at de 86 spillere risikerede at få annulleret deres kontrakter, ikke var korrekt, og klager havde derfor krav på genmæle.
Nævnet fandt ligeledes, at klager havde krav på genmæle i anledning af udsagnet ”landsholdsspillerne Thomas Gravesen, Claus Jensen og Niklas Jensen kan sammen med 83 danske klienter fra agentfirmaet Proactive se frem til, at deres kontrakter med agentfirmaet Proactive annulleres” med henvisning til ovennævnte bestemmelse i DBU’s cirkulære nr. 30 af 31. juli 2003.
Hvad angik udsagnet ”Samtlige spillerkontrakter fra Proactive skal derfor godkendes i en ny udgave” måtte dette forstås således, at alle kontrakter fra klager – også de repræsentationsaftaler, der tidligere var godkendt af DBU – skulle godkendes af DBU i en ny udgave. Nævnet måtte også på dette punkt lægge afgørende vægt på bestemmelsen under punkt 22.3 i DBU’s cirkulære nr. 30. Heraf fremgår, at aftaler, der registreret hos DBU i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i cirkulære nr. 28 bevarer deres gyldighed i den resterende del af deres løbetid, selv om de måtte være i strid med DBU’s standardrepræsentationsaftaler i dette cirkulæres bilag C og D. Nævnet fandt, at klager også på dette punkt havde krav på genmæle.
Klager havde endvidere krav på genmæle ang. Kevin Morans fratrædelse.
Derudover havde klager ikke krav på genmæle.