Beskæftigelseskrav, selvstændig, efterløn, Spanien, massage, zoneterapi

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 191 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode udtaler bl.a.

Ved ophør eller udtræden af selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Efterprøvelsen vil i langt de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt.

Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) ...

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) ...

2) ...

3) ...

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ...

5) ...

6) har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Bestemmelsen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 6, blev affattet som anført ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med ikrafttræden den 1. juli 2000. Indtil denne dato var formuleringen

§ 74 a, stk. 1, nr. 6) har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

Beskæftigelseskrav, selvstændig, efterløn, Spanien, massage, zoneterapi

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 12. juni 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang inden for perioden 1. oktober 1999 til 31. maj 2001 i et sådant omfang, at beskæftigelseskravet som betingelse for ret til efterløn var opfyldt, da De søgte om overgang til efterløn pr. 9. juni 2001.

B E G R U N D E L S E

Det er en betingelse for ret til efterløn, at medlemmet ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

En betingelse for ret til dagpenge er, at et fuldtidsforsikret medlem har haft lønarbejde i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ankenævnet har lagt til grund, at Deres lønarbejde indtil 31. marts 1999 kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 37 timer pr. uge, og at De har ret til at få genoprettet Deres medlemskab af ... Arbejdsløshedskasse med virkning fra 1. april 1999 mod efterbetaling af medlemsbidrag.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De drev en nystartet virksomhed, som således anses for at have været i opstartfasen.

På denne baggrund finder ankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at De opfylder kravet om at have udøvet selvstændig virksomhed i et omfang, der sammenlagt med Deres lønarbejde indtil 31. marts 1999 opfylder beskæftigelseskravet som betingelse for overgang til efterløn.

R E G L E R

Reglerne findes i

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 53, stk. 2 a, og § 74 a, stk. 1, nr. 4, og

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 6. december 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

... Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

"Det fremgår af sagen, at De ved brev af 17. marts 1999 skrev til ... a-kasse, at De havde opsagt Deres arbejde som ... med virkning fra den 1. april 1999. De skrev i brevet, at årsagen var Deres kones gigtsygdom, som fik Dem til at flytte til spanien. De spurgte i brevet blandt andet, om De kunne få understøttelse i en periode, og om De kunne få efterløn i udlandet fra Deres fyldte 60. år.

De skrev den 22. april 1999, at De ikke havde fået svar på Deres tidligere brev, og at De nu ville meldes ud med øjeblikkelig virkning.

A-kassen skrev den 29. april 1999 til Dem, at det kun var muligt at opretholde retten til dagpenge i en tidsbegrænset periode under ophold i udlandet, hvis betingelserne herfor var opfyldt. A-kassen skrev også, at efterlønsordningen var en rent dansk ordning, og at man kun kunne få udbetalt efterløn i Danmark.

De skrev i et udateret brev i maj måned 1999, at De ønskede at opretholde Deres udmeldelse af [a-kassen]. De blev herefter udmeldt af a-kassen med virkning fra den 1. april 1999.

De skrev i brev af 18. april 2001 til direktoratet, at De og Deres kone flyttede til Spanien den 28. april 1999. De havde fået at vide af Deres a-kasse, at når den tid kom, ville De ikke kunne få efterløn i udlandet. De meldte Dem derfor ud af a-kassen. Grunden hertil var, at De på grund af Deres kones sygdom ikke kunne komme tilbage til Danmark. Deres kone lider af fibromyalgi og leddegigt og kan derfor leve et tåleligt liv i den spanske solvarme. De havde nu erfaret, at det var blevet muligt at få efterløn i udlandet, og De søgte om at få bevilget efterløn fra den 9. juni 2001, hvor De fyldte 60 år.

Direktoratet sendte den 15. maj 2001 sagen videre til Deres a-kasse.

De oplyste den 12. februar 2002 på blanket AR 256, at virksomhedens navn var..., og at branchen var massage og zoneterapi. De havde drevet virksomheden fra den 1. oktober 1999 til den 31. maj 2001. Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var på 45 timer.

De oplyste den 12. februar 2002 på "Erklæring om arbejde i selvstændig virksomhed", at Deres selvstændige virksomheds branche havde været massage og zoneterapi, at det havde været en mobilklinik, hvor De kørte ud til klienterne og behandlede dem i deres hjem, at Deres arbejdsfunktioner bestod i behandling, telefonpasning, kørsel, rengøring, fakturering, bogføring, regnskab, drift og ledelse. De havde ingen ansatte i virksomheden, og Deres daglige åbningstid var fra kl. 8.00 til kl. 20.00, lørdag fra 8.00 til 15.00. De oplyste, at De ikke inden for de seneste 3 år havde haft perioder, hvor De ikke havde drevet virksomheden på grund af barsel, sygdom eller lønarbejde. De oplyste, at virksomheden ikke var sæsonvirksomhed, men at hovedvægten af behandlingen lå mellem den 1.10. og 1.4. De oplyste Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 45 timer og Deres omsætning i de sidste 12 måneder til 1.608.000 pts.

De skrev i brev af 12. februar 2002, at De havde været fuldtidsansat på 37 timer om ugen i Deres tidligere lønmodtagerarbejde. De skrev, at der hermed var gjort rede for 1.570 timer for perioden den 9.6.1998 til den 1.4. 1999. De skrev, at en meget stor procentdel af arbejdsindsatsen ligger i perioden fra den 1.10. til den 1.4., hvilket giver en ujævn arbejdsgang og en minimering af antal arbejdsdage. De oplyste, at De i 2000 havde haft 231 arbejdsdage og i 2001 76 arbejdsdage. De var til rådighed fra kl. 8 til 20, lørdag 8 til 15, altså 75 timer pr. uge. De oplyste, at Deres behandlinger varede 1 time. De havde beregnet Deres ugentlige arbejdstid til 45 timer, hvilket ville give en vis spildtid.

Deres beregning af arbejdstiden så således ud

2000

2001

antal behandlinger

579,0

207

kørsel mellem behandlinger - 1/2 time pr behandling

289,4

103,5

rengøring af bil, massagebriks m.m. - 1 time pr. arbejdsdag

231

76

regnskab, fakturering m.m. - 1/2 time pr. arbejdsdag

115,5

38

andet forefaldende arbejde, bl.a. telefon - 1 time pr. arbejdsdag

231

76

Totalt timeforbrug i perioden 1.1.00 til 31.5.01

1446,0

500,5

[Totalt timeforbrug i 2000 skal være 1445,9, AMAs rettelse]

De oplyste, at man i Spanien skal tilmeldes momsregisteret, men at man først skal betale moms, når omsætningen når en vis størrelse. En sådan omsætning har De ikke nået, så Deres firma har været momsfritaget.

A-kassen skrev den 7. maj 2002 til Dem, at De i 2000 og 2001 havde haft i gennemsnit 2 - 3 behandlinger pr. dag à 1 times varighed, og at dette ikke var nok til, at virksomheden kunne anses for at være drevet i væsentligt omfang.

De skrev den 14. maj 2002 til a-kassen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt De havde drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, at De prøvede at oparbejde et nyt firma med det indhold, som tidligere var beskrevet. Det betyder, at man skal være der, når kunderne har behov, og dette kan man ikke selv styre. De gav nogle eksempler fra Deres aftalebog, der viste, hvor mange timer De måtte stå stand-by mellem behandlingerne uden at kunne få penge ind og uden at kunne bruge tiden til noget andet. De skrev, at det er relativt simpelt at bevise, at Deres tidsforbrug ikke har stået mål med Deres indtjening, men at De klart opfylder tidskravet på 30 timer om ugen.

A-kassen traf den 14. juni 2002 afgørelse om, at Deres selvstændige virksomhed ved zoneterapi ikke havde været drevet i væsentligt omfang, og at den derfor ikke kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. A-kassen begrundede afgørelsen med, at tidsforbruget til behandlinger havde ligget væsentligt under 30 timer i gennemsnit om ugen, og ventetid mellem bestillinger af behandlinger kunne ikke medregnes ved opgørelsen af tidsforbruget.

A-kassen oversendte sagen til direktoratet den 14. juni 2002. A-kassen oplyste, at De ikke havde haft lønarbejde i Spanien, og at De derfor ikke havde været omfattet af den spanske arbejdsløshedsforsikring. A-kassen oplyste, at De ikke ville kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn på Deres 60-årsdag den 9. juni 2001.

De klagede den 20. juni 2002 over afgørelsen. De skrev, at da De flyttede til Spanien, var det nærliggende at starte selvstændig virksomhed med det formål at give massage og zoneterapi, da De havde en del erfaring inden for disse områder. Men som ved alle nye virksomheder tager det tid at oparbejde en kundekreds. De har brugt meget tid på at køre rundt til næsten alle hoteller i Deres arbejdsområde og fortælle om Deres eksistens; De har opsat skilte de fleste steder og udleveret visitkort. De har også et par måneder haft en aftale med et hotel, hvor De 2 gange om ugen kom og stillede Deres massagebriks op. De har desuden brugt tiden imellem kunderne til de mange andre gøremål, der er som selvstændig, såsom telefonpasning, fakturering og regnskab, rengøring af bil og massagebriks osv.

De har videre skrevet, at Deres timeløn har været virkelig høj efter canariske forhold, idet en udlært håndværker tjener cirka 45 kr. i timen, og en ansat i et supermarked har fra 27 til 36 kr. i timen.

A-kassen skrev den 21. juni 2002 til direktoratet, at den ikke havde fundet grundlag for at ændre sin afgørelse.

De skrev den 17. september 2002 til direktoratet, at som De læser loven, har De ret til at genindtræde i a-kassen og til at blive efterlønsmodtager, uanset Deres selvstændige virksomhed i Spanien. Helt bortset herfra har Deres selvstændige virksomhed i Spanien så rigeligt givet Dem det totale timeantal, som loven kræver, også uden at medtage de "sidetimer" - regnskab, kørsel, rengøring m.m. - som følger med at være selvstændig, og som det var et krav fra a-kassen, at De prøvede at lave en opgørelse over.

De har den 20. november 2002 skrevet til direktør Jesper Hartvig Pedersen for at få en afgørelse på Deres sag."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 6. december 2002 denne afgørelse

"1.

De kan få genoprettet Deres medlemskab fra den 1. april 1999.

Det er en betingelse, at De efterbetaler medlemsbidraget for perioden siden den 1. april 1999.

2.

De kan ikke overgå til efterløn med virkning fra den 9. juni 2001.

Begrundelse

Ad 1.

Begrundelsen for, at De kan få genoprettet Deres medlemskab, er, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven) blev ændret med virkning fra den 1. juli 2000 ved lov nr. 397 af 31. maj 2000. Ved lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4, udvidet til hele EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn under ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig begrænsning.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle have en vis tilbagevirkende kraft, idet den også skulle gælde for personer, der havde fået afslag på efterløn på grund af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter dansk rets almindelige regler.

Dette indebærer, at medlemmer, der meldte sig ud af a-kassen i forbindelse med en flytning til et EØS-land, og hvor udmeldelsen var begrundet i den manglende ret til efterløn, ville kunne få genoprettet deres medlemskab fra udmeldelsestidspunktet.

Direktoratet har vurderet, at De er omfattet af bestemmelsen om tilbagevirkende kraft. Begrundelsen herfor er, at Deres udmeldelse af a-kassen var begrundet i, at De ikke kunne få efterløn, når De var flyttet til Spanien.

Ad 2. Retten til efterløn

Grunden til, at De ikke kan overgå til efterløn den 9. juni 2001, er, at De ikke opfylder beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens (lovens) § 53, stk. 2, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

En af betingelserne for at kunne overgå til efterløn er, at man ved ledighed ville kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge. Dette står i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Det er en betingelse for at få ret til dagpenge, at et medlem har haft arbejde, der svarer til 52 ugers beskæftigelse på fuld tid inden for de seneste 3 år (normalt svarende til 1924 timers lønarbejde) eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det står i lovens § 53, stk. 2, litra a.

Reglerne om beskæftigelseskravet står i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Da De har søgt om at gå på efterløn fra Deres 60-årsdag den 9. juni 2001, skal beskæftigelseskravet på 52 uger derfor være opfyldt inden for perioden fra 10. juni 1998 til den 9. juni 2001.

Lønarbejde

For så vidt angår perioden forud for den 1. april 1999 har De efter det oplyste været fuldtidsbeskæftiget som lønmodtager i denne periode. Perioden fra den 10. juni 1998 til den 31. marts 1999 kan derfor medregnes med 37 timer pr. uge.

Selvstændig virksomhed

Selv om perioden fra den 10. juni 1998 til den 31. marts 1999 kan medregnes til beskæftigelseskravet, "mangler" De fortsat 10 uger med beskæftigelse i Deres selvstændige virksomhed i væsentligt omfang for at kunne opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, litra a.

Selvstændig virksomhed kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang. Det betyder, at virksomheden skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Opgørelsen foretages uge for uge, og kun uger, hvor De har haft beskæftigelse i væsentligt omfang, kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Når direktoratet vurderer, om virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, lægger vi ikke alene vægt på arbejdsindsatsen i virksomheden, men også på oplysninger om virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Virksomhedens omsætning, moms- og skatteregnskaber samt virksomhedens handelsmæssige aktiviteter ses bl.a. som udtryk for en virksomheds økonomiske aktiviteter. Disse forhold skal være af en sådan størrelse, at arbejdet i virksomheden samlet set kan sammenlignes med arbejde som lønmodtager i mere end 30 timer pr. uge.

Direktoratet finder ikke, at det er dokumenteret, at De ved drift af Deres zoneterapi- og massagevirksomhed har haft uger, hvor beskæftigelsen kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet har lagt vægt på det beskedne antal klienter i virksomheden. Direktoratet har gennemgået Deres kassekladder for 2000 og 2001 og har konstateret, at det højeste ugentlige antal klienter i virksomheden har været 18. Direktoratet har også lagt vægt på Deres oplysning om, at hver behandling varer en time.

Det er også indgået i direktoratets vurdering, at De har brugt tid på kørsel rengøring, regnskab og telefonpasning. Det bemærkes hertil, at selv om der er tale om en mobil klinik, skal de ikke indtægtsgivende funktioner i virksomheden stå i et rimeligt forhold til selve massage- og zone-terapiarbejdet.

Det forhold, at De har haft en lang åbningstid i virksomheden og været til disposition for kunder, er ikke ensbetydende med, at De kan anses for at have drevet virksomheden i væsentligt omfang.

Det er samlet set direktoratets opfattelse, at der ikke har været uger i Deres selvstændige virksomhed, der kunne medregnes til beskæftigelseskravet.

Deres manglende ret til efterløn er således ikke begrundet i reglerne om ret til efterløn inden for EØS, men i at De ikke opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn.

Det skal bemærkes, at direktoratet med denne afgørelse kun har taget stilling til, at De ikke kan gå på efterløn, fordi De ikke opfylder beskæftigelseskravet. Direktoratet har ikke taget stilling til, om De opfylder de øvrige betingelser for at kunne gå på efterløn."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 19. december 2002

"Klagepunkt 1

Loven stiller krav om 1924 arbejdstimer inden for de sidste 3 år før mit fyldte 60. år. Inden jeg flyttede fra Danmark havde jeg 1570 timer, og i Spanien har jeg haft 786 timer, i alt 2356 timer, altså mere end nok til at opfylde lovens krav.

Hvis en pakistaner flytter til Danmark og nedsætter sig som massør og zoneterapeut, hvem vil en dansker så vælge, hvis man har behovet for en sådan?

Vælger man en af de mange danskere, der står i telefonbogen, eller vælger man pakistaneren? Selvfølgelig vælger man danskeren, for der er der ingen sprogvanskeligheder, hvilket man jo kan risikere ved pakistaneren.

Det samme gør sig selvfølgelig gældende her i Spanien, hvor det er mig, der er fremmedarbejderen. Her er der også mange spanske massører og zoneterapister, hvilket er en af grundene til min relativt langsomme start. Jeg har dog hjulpet en del spanske klienter.

I Spanien stiller skattemyndighederne krav om, at man i kassekladden for min type forretning skal opføre hver enkelt kunde med navn og adresse. Det er noget, som i mit tilfælde kommer mig til skade, for jeg har haft en arbejdsdag fra kl. 8.00 til kl. 20.00 på hverdage og fra kl. 8.00 til 15.00 på lørdage. Jeg har stået stand-by hele tiden og har i ventetiden bl.a. beskæftiget mig med de mange andre gøremål, der følger med at være selvstændig.

Hvis jeg havde åbnet en souvenirbutik med en åbningstid fra kl. 10. til kl. 21.00, skulle jeg kun i mit regnskab gøre rede for dagens salg og ikke hvor mange arbejdstimer. Min indtjening kunne i sådan en situation sagtens have været meget mindre, men min arbejdstid i forretningen ville da have været på 11 timer hver dag.

Jeg kan heller ikke undlade at spørge, hvordan min sag havde stillet sig, såfremt jeg havde lejet eller købt et lokale og havde oprettet en "rigtig" klinik? Arbejdstiden havde været den samme, men ventetiden ville så have været på klinikken.

Hvor kan man se, om disse forretninger har været drevet i væsentligt omfang?

Hvad er forskellen?

Jeg har drevet en virksomhed, som har givet mig utrolig mange glæder med de mennesker, som jeg har hjulpet, og det ikke mindst væsentlige i denne forbindelse - det har været min eneste indtjening, og vi har klaret dagen og vejen med den uden at bede om eller have modtaget hjælp.

Eksempelvis havde jeg en opringning fra lufthavnen en fredag aften kl. 19.00. Et fly var lige landet fra Stockholm med bl.a. et par med to mindreårige børn, som for første gang skulle til udlandet. Turen til Spanien havde ikke været så spændende, da der havde været meget turbulens, og mens familiefaderen var på toilettet, var der lige et lufthul, der bevirkede, at maskinen faldt mange meter med det resultat, at manden røg op i loftet og slog nakken, så han ikke kunne røre sig. Da guiden fik denne historie, ringede hun straks til mig, og jeg stod på hotellet, da de kom frem. Jeg måtte løfte manden op på min massagebriks, men efter en omgang med zoneterapi og en let massage på nakken kunne han selv kravle ned igen. Jeg fulgte det op de 2 næste dage med et kvarters behandling, som jeg ikke tog noget for, men manden var frisk og ferien reddet, som var det vigtigste for mig.

Klagepunkt 2

Det er absolut ... a-kasse og deres håndtering - eller mangel på samme - af min sag.

Havde man gået ind for medlemspleje hos [a-kassen], havde de meget hurtigt svaret på mit brev af 17. marts 1999. Mine spørgsmål var alle nogle, som stod i lovene, så en kontorelev kunne såmænd hurtigt have besvaret dem. Jeg kan slet ikke se, at en fuldmægtig, der åbenbart i forvejen havde for meget at se til, skulle belastes med mine spørgsmål.

Havde jeg fået et hurtigt svar, havde jeg haft den mulighed, at jeg kunne have ventet med at flytte til Spanien til efter den 9. juni 1999, for så havde mit problem været løst med hensyn til 1924 arbejdstimer inden for 3 år før mit fyldte 60. år.

Jeg havde selvfølgelig taget de 10 uger med, som jeg i dag mangler, og som jeg også havde manglet, såfremt jeg var vendt tilbage til Danmark. Det var muligt, da den brancheforening, der beskæftigede mig, havde flere "løse" ender i forbindelse med min afrejse.

Det er også tankevækkende, at de 10 uger i dag bliver erstattet med et års arbejde, såfremt jeg vil modtage efterløn, hvilket jo kan være svært nok at skaffe sig, når man er 61 år og bor i et fremmed land, hvor arbejdsløsheden blandt de indfødte er meget høj. Ja selv i Danmark ville det være svært for ikke at sige umuligt at finde et arbejde som 61-årig.

Endvidere kan man vel bemærke, at når [a-kassen] har fået at vide, at jeg rejser fra Danmark den 28. april 1999, er det meget flot at svare mig dagen efter, jeg er kommet til Spanien!!!!

Efter min klage til Arbejdsdirektoratets direktør er det tankevækkende, at de kun skulle bruge 2 uger til at komme til den afgørelse, at mit firma ikke var drevet i væsentligt omfang. Hvorfor skulle [a-kassen] så bruge 57 uger til at komme til samme konklusion ?

Jeg læste i Fyns Stiftstidende i december 2001, at en direktør var gået lidt for vidt over for en kvindelig ansat til en julefrokost. Det medførte, at jurister m.v. hos [a-kassen] var sat på sagen for at redde denne direktør. Her synes jeg, medlemsplejen gik for vidt, når man har så travlt, som [a-kassen] har. Den sag måtte direktøren vist selv have klaret.

Klagepunkt 3

Hvorfor måtte jeg, 5 måneder efter at Arbejdsdirektoratet havde modtaget mit afslag fra [a-kassen] - efter at have sendt 2 e-mails, ringet 2 gange og sendt et anbefalet brev, uden én eneste reaktion - til sidst skrive til dir. Jesper Hartvig Pedersen for at gøre opmærksom på, at der var kommet et afslag fra [a-kassen] den 14. juni 2002 ?

Jeg har fået at vide, at når min sag var afgjort hos direktoratet, ville man tage fat på sagens lange varighed først hos [a-kassen] og nu senest, hvor min sagsbehandler glemte at læse sin post, før den blev arkiveret.

Det kan jeg ikke bruge til ret meget, for havde alle i denne sag passet deres arbejde, havde jeg i dag modtaget min efterløn, som jeg har haft udsigt til det meste af mit liv.

Jeg håber med denne klage at have sat fokus på nogle af de problemer, der har været i behandlingen af min sag, samtidig med at jeg mener, der er grundlag for at ændre den trufne afgørelse."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 2. januar 2003

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 6. december 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Vedrørende Klagepunkt 1 har direktoratet vurderet, om der har været uger, hvor der har været drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dette har der efter direktoratets opfattelse ikke.

Vedrørende [medlemmets] betragtninger om, hvordan sagen ville have stillet sig, hvis han havde oprettet en "rigtig" klinik, er det direktoratets opfattelse, at en lang åbningstid ikke i sig selv er dokumentation for, at virksomheden skulle være drevet i væsentligt omfang. Også i denne situation ville antallet af behandlinger være et væsentligt moment i vurderingen.

Vedrørende Klagepunkt 2 skal direktoratet bemærke, at der for så vidt angår retten til efterløn alene er taget stilling til, om [medlemmet] ville kunne opfylde beskæftigelseskravet. Der er ikke taget stilling til, om [medlemmet] opfylder de øvrige betingelser for efterløn.

Det skal desuden bemærkes, at i marts 1999, hvor [medlemmet] skrev til a-kassen om sin flytning til Spanien, kunne efterløn ikke modtages i udlandet. Dette blev først muligt fra den 1. juli 2000. Der ville derfor ikke i marts/april 1999 have været noget formål - i relation til retten til efterløn - i at træffe beslutning om at vente med at flytte til efter den 9. juni 1999.

Vedrørende Klagepunkt 3 skal direktoratet henvise til brev af 21. november 2002, hvorefter tilsynskontor T2 har lovet at vende tilbage til en vurdering af sagsbehandlingen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af dette brev er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

De skrev den 10. februar 2003

"Tak for orienteringen, dateret den 3. februar 2003, om det forventede tidsforløb af behandlingen af min klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Da vi efterhånden nærmer os 2 års dagen for det tidspunkt, hvor jeg anmodede om at kunne genindtræde i A-kassen og opnå min efterløn ved mit fyldte 60. år, er der ikke mange kommentarer, der stadig kan knyttes til denne sag, men ...

I forbindelse med min ansøgning skulle jeg udfylde en formular: Erklæring om arbejde i selvstændig virksomhed (dateret den 12.02.2002). I denne erklæring opgav jeg det tidsforbrug, der var i en virksomhed af den art, jeg havde valgt at oprette, nemlig tidsforbruget i et enkeltmandsfirma, der samtidig var en "mobilklinik", hvor det var mig, der kom ud til kunden.

I den periode, der er tale om, kommer jeg, når jeg anvender de satser og tider, der er medregnet i denne erklæring, frem til en ugentlig arbejdstid på 45 timer. Dette tal er udtryk for den reelle arbejdstid, og der er ikke medregnet nogen ventetid mellem behandlingerne. Skulle ventetiden medregnes, ville min ugentlige arbejdstid komme væsentligt højere op.

De tider, der er medregnede, er reelle, idet de fortæller om et faktisk tidsforbrug, som jeg blev bedt om at beskrive på nævnte formular. Det, at der er lavet en formular til sådanne tider og opgaver, fortæller mig, at det er noget, man skal regne med, og jeg finder det derfor meget mærkeligt, at Arbejdsdirektoratet i en kendelse med så store konsekvenser for mig helt kan se bort fra denne ikke uvæsentlige del af min arbejdstid.

Den kendelse er jeg utilfreds med. Når man starter noget nyt, skal man begynde et sted og må være klar til at klare sig med en mindre indkomst. Jeg valgte at anvende mine sparepenge på det projekt, som man nu siger er uvæsentligt, og jeg valgte at bruge min tid på det lønnet og ulønnet, som der var kunder til. Og jeg finder det vanskeligt at acceptere, at man kan sige, at en 45 timers arbejdsuge er uvæsentlig."

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

Resumé

Medlemmet flyttede til Spanien i april 1999 og blev udmeldt af arbejdsløshedskassen pr. 1. april 1999, da han ikke kunne få efterløn ved bopæl uden for Danmark.

Medlemmet søgte efterløn pr. 9. juni 2001, hvor han fyldte 60 år, og bopælskravet var ændret til at kunne opfyldes ved bopæl i et EØS-land.

Medlemmet havde drevet zoneterapi og massage fra en mobil klinik i Spanien. Han angav arbejdets omfang til 45 timer om ugen.

Kassen anså ikke beskæftigelseskravet for opfyldt ved den selvstændige virksomhed. Medregnet fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager i Danmark indtil 1. april 1999 manglede der 10 uger med beskæftigelse på over 30 timer om ugen i den selvstændige virksomhed.

Kassen henviste til, at der havde været gennemsnitligt 2 - 3 behandlinger pr. dag, og at omsætningen havde været ca. 72.500 kr. i 2000 og ca. 28.000 kr. i 2001 (indtil ophøret 31. maj 2001).

Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet kunne få genoprettet sit medlemskab fra 1. april 1999 mod efterbetaling af medlemsbidrag, men han havde ikke ret til efterløn fra 9. juni 2001, idet der manglede 10 ugers beskæftigelse i væsentligt omfang med den selvstændige virksomhed.

Ankenævnet fandt, at medlemmet kunne anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i perioden med den selvstændige virksomhed i et sådant omfang, at beskæftigelseskravet var opfyldt, da han søgte efterløn pr. 9. juni 2001.

Ankenævnet lagde til grund, at medlemmets lønarbejde indtil 31. marts 1999 kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 37 timer pr. uge, og at han havde ret til at få genoprettet sit medlemskab af arbejdsløshedskassen med virkning fra 1. april 1999 mod efterbetaling af medlemsbidrag.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet drev en nystartet virksomhed, som således blev anset for at have været i opstartfasen.

På denne baggrund fandt ankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at medlemmet opfyldte kravet om at have udøvet selvstændig virksomhed i et omfang, der sammenlagt med hans lønarbejde indtil 31. marts 1999 opfyldte beskæftigelseskravet som betingelse for overgang til efterløn.