Legislator Case Law & Legislation
W20030940725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-6-03 om betingelser - udvist - indlagt - pension

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2003 9407 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse P-6-03 om betingelser - udvist - indlagt - pension

KEN#LOKDOK23 2003 9407 Valid

Resume

En udlænding, som ved dom var udvist af landet, opfyldte ikke betingelserne for tilkendelse af pension.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at den opholdstilladelse som han i 1998 havde erhvervet efter udlændingeloven var bortfaldet, idet han ved dom stadfæstet af Højesteret var blevet udvist af landet.

KEN#LOKDOK23 2003 9407 Valid

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 2

Udlændingeloven - lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 - § 7, stk. 2 og § 32, stk. 1

Sagsfremstilling

Ansøger var kommet til Danmark i 1996.

I 1998 fik han opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.

Ved Østre Landsrets dom af 14. maj 2001 blev han udvist af landet, og som følge af dette bortfaldt hans opholdstilladelse, jf. § 32, stk. 1 i udlændingeloven.

Højesteret tiltrådte denne afgørelse ved dom af 28. januar 2002.

Kommunen besluttede den 3. maj 2002 at rejse sag om førtidspension.

Kommunen gav afslag på pension, idet han ikke opfyldte de formelle betingelser i lov om social pension § 2.

Nævnet tiltrådte denne afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der kan tilkendes pension efter lov om social pension til en person, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 og ved dom er udvist af landet.

Afgørelse

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for tilkendelse af pension, jf. § 2 i lov om social pension.

Begrundelsen var, at den opholdstilladelse han i 1998 fik efter udlændingelovens § 7, stk. 2 var bortfaldet.

Han havde dermed ikke ret til at modtage dansk pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at han ved dom stadfæstet af Højesteret var blevet udvist af landet.

En sådan dom medfører, at opholdstilladelsen bortfalder, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →