Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 34/2003

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 34/2003

Pressenævnet har ved kendelse af 5. marts 2003 (i sag nr. 13/2003) besluttet at genoptage behandlingen af en klage, som [K] har indgivet vedrørende en artikel i Ekstra Bladet den 3. maj 2002 (sag nr. 61/2002).

Artiklen den 3. maj 2002 havde overskriften ” NYT NAVN – SAMME PLATUGLE ”. Under underoverskriften ”[K] har under falske navne udgivet sig for blandt andet greve og læge” hed det i artiklen

”Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at den 46-årige mand, der kalder sig for [K], de sidste 25 år har levet som plattenslager under forskellige identiteter.

Senest har det været danske pensionisters tur til at stifte bekendtskab med den driftige herre og hans selskab PinMo.

Men op igennem firserne og halvfemserne har [K] været vidt omkring.

Hans rigtige navn er [A].

Han blev første gang kendt i offentligheden som den falske greve. Siden som den falske overlæge og så den falske sygeplejerske.

I 1984 kaldte han sig for grev [B], et par år senere blev det til læge [C], og i 1990 hed han sygeplejerske [K].

DEN FALSKE GREVE

I 1984 lejede [A] sig ind på godset Bjørnholm ved Grenaa.

Med efternavnet [B] og særdeles adelig opførelse imponerede [A] hele egnen. Han omgav sig med kokke og tjenestefolk og fik kredit overalt, hvor kan kom.

Bedrageriet blev dog opdaget, og [A] fik et års fængsel og en masse negativ omtale i de danske aviser.

Men efter afsonet straf var [A] klar til nye svindelnumre.

Under navnet [C] blev han ansat som reservelæge på Århus Kommunehospital.

Han eneste kendskab til medicin var et abonnement på Ugeskrift for Læger, og efter 3 måneder blev [A] da også afsløret endnu engang. Igen måtte han et år bag tremmer.

LYSTEN TIL AT BEDRAGE

I 1990 var den så gal igen, igen. Her udgav svindleren sig for medicinstuderende og blev ansat som sygeplejerske på et svensk hospital.

Denne gang kaldte [A] sig for [K]. Men da det svenske hospital i Stockholm fik mistanke om fupnummeret og bad om at se [A]s eksamensbeviser igen, forsvandt han som dug for solen. Nu er [A] altså dukket op igen.

Igen som [K] – nu direktør for firmaet PinMo.

Et firma, der lever af at snyde pensionister, der tror, at de skal til Thailand og udføre humanitært arbejde.

I 1984 udtalte [A] ellers til Ekstra Bladet.

- Det er slut. Jeg har fået mit behov for at snyde og bedrage tilfredsstillet. Men nu er lysten åbenbart blevet vakt igen.”

Til artiklen var indsat et billede af klager med følgende tekst

”Hans rigtige navn er [A]. Bedre kendt i offentligheden som den falske greve.”

Pressenævnet udtalte blandt andet i sag nr. 61/2002

”

Med hensyn til oplysningerne om, at klager skulle have arbejdet som falsk læge og svensk sygeplejeske på Århus Kommunehospital henholdsvis på et svensk sygehus i Stockholm, bemærker nævnet, at der er tale om oplysninger, som tidligere har været offentliggjort, og som nævnet ikke har mulighed for at efterprøve og vurdere. Nævnet har derfor ikke grundlag for at udtale kritik af bladet på dette punkt. Som sagen foreligger oplyst, har nævnet herefter endvidere ikke grundlag for at afgøre, om klager er berettiget til et genmæle over for de pågældende oplysninger.

”

Klageren fremsendte i forbindelse med anmodningen om genoptagelse to erklæringer fra Århus Kommunehospital om, at der ikke i forhold til et nærmere angivet cpr. nr. havde bestået et ansættelsesforhold på navnene [C], [L] eller [K].

Pressenævnet har herefter i sag nr. 13/2003 afsagt kendelse og har blandt andet udtalt

”Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

I forhold til omtalen i artiklen den 3. maj 2002 af, at klager under navnet [C] skulle have været ansat som reservelæge på Århus Kommunehospital, finder nævnet, at det ikke kan udelukkes, at der med de erklæringer af 13. januar og 17. februar 2003, som Århus Kommunehospital har afgivet, er fremkommet nye oplysninger, som kan være af betydning for sagens afgørelse. Begæringen om genoptagelse tages derfor til følge på dette punkt.”

Klageren har i en udtalelse i anledning af den genoptagne sag oplyst, at han fastholder sine synspunkter i sagen. Der forefindes ikke i de af bladet fremlagte dokumenter bevis på, at han af Retten i Århus skulle være blevet dømt for at have virket som læge på Århus Kommunehospital. Retten har derimod straffet klager for overtrædelse af straffelovens § 131 ved at have udgivet sig som læge, men ikke på Århus Kommunehospital.

Bladet har som dokumentation for, at klager skulle have været ansat som reservelæge ved Århus Kommunehospital fremlagt en række avisartikler. Bladet har særligt henvist til en artikel i Weekendavisen den 30. august 1996, hvori klager er citeret for at have udtalt følgende: ”Hvis jeg selv må bestemme, hvor I skal tage billedet af mig, skal det være ved Århus Kommunehospital. Der havde jeg min bedste tid i mit liv som reservelæge i 3-4 måneder – jeg var for resten også natlæge i den periode”.

Bladet har endvidere henvist til Århus Byrets dom af 18. september 1981. Som det fremgår er klager dømt for i en lang række tilfælde at have udgivet sig for at være læge. Som det f.eks. fremgår af dommens forhold nr. 4, optrådte klageren i denne periode under talrige navne.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om oplysningen om, at klager skulle have arbejdet som læge på Århus Kommunehospital, er forkert. Nævnet finder derfor fortsat ikke grundlag for at udtale kritik af bladet, ligesom nævnet ej heller har grundlag for at afgøre, om klager er berettiget til et genmæle over denne oplysning.

Afsagt den 1. maj 2003.

Resumé

Pressenævnet havde genoptaget behandlingen af en klage, idet klager var fremkommet med nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Klager havde klaget over, at bladet havde skrevet, at han havde arbejdet som falsk læge på Århus Kommunehospital.

Som sagen forelå oplyst, havde Pressenævnet ikke mulighed for at vurdere, om oplysningen om, at klager skulle have arbejdet som læge på Århus Kommunehospital, var forkert. Nævnet fandt derfor fortsat ikke grundlag for at udtale kritik af bladet, ligesom nævnet ej heller havde grundlag for at afgøre, om klager var berettiget til et genmæle over denne oplysning.