Klage over at en tumor i lårbenet ikke blev opdaget på et røntgenbillede
Statutory Text (2 Articles)
Klage over at en tumor i lårbenet ikke blev opdaget på et røntgenbillede
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de involverede læger, men fandt dog at det havde været hensigtsmæssigt, om den kontrasignerende afdelingslæge havde været opmærksom på knoglestrukturen også i yderkanten af røntgenbilledet og tænkt på muligheden for en sjælden lidelse. Nævnet lagde vedrørende skadestuelægen vægt på, at denne havde foretaget en relevant undersøgelse, herunder røntgenundersøgelse. Vedrørende den radiologiske vurdering lagde nævnet vægt på, at røntgenbilledet var blevet beskrevet som normalt, men at der var diskrete ændringer i knoglestrukturen.
Resumé
En 55-årig kvinde henvendte sig på skadestuen på grund af smerter i venstre knæ. Der blev i den forbindelse ordineret en røntgenundersøgelse af knæet, som af lægen i skadestuen blev vurderet som visende normale forhold. Efterfølgende blev røntgenbilledet beskrevet som normalt af en reservelæge, hvilket blev kontrasigneret af en afdelingslæge. Senere viste det sig, at der var tale om en ondartet bindevævssvulst med spredning til lungerne.
Der blev klaget over, at lægerne overså en tumor på et røntgenbillede og dermed fejldiagnosticerede patienten.