Legislator Case Law & Legislation
W20021040825 DK

Klage over hårdhændet fysioterapeutisk behandling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10408 Valid

Klage over hårdhændet fysioterapeutisk behandling

Nævnet fandt, at fysioterapeuten i forbindelse med undersøgelse af kvindens venstresidige spidsfodsstilling undersøgte dette ved at bøje foden bagover (dorsalflektere), hvorved der hørtes et tydeligt smæld. Efterfølgende sås en let hævelse af venstre fodryg, som forsvandt i løbet af et par uger. Nævnet vurderede, at hævelsen af fodryggen kunne være en følge af behandlingen og muligvis have sammenhæng med det hørlige smæld, men nævnet fandt, at dette ikke var ensbetydende med at fysioterapeuten havde udvist manglende omhu, men måtte betragtes som et hændeligt uheld. Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeuten i et journalnotat havde beskrevet den udførte behandling og undersøgelse.

Nævnet oplyste, at en udspænding af stramme muskler er en væsentlig del af den fysioterapeutiske behandling af en person med tetraplegi. Det var nævnets opfattelse, at det ikke var muligt at fastslå en direkte sammenhæng mellem den fysioterapeutiske behandling og bruddet på kvindens venstre lårhalsben.

Nævnet fandt, at fysioterapeuten foretog afspændende bløddelsbehandling i stedet for udspænding, da han fandt spasticitet over hofterne, og at han behandlede spasmerne skånsomt og relevant henviste til egen læge, da over smerter i hofterne fortsatte.

Endelig adm. afgørelse 2002 10408 Valid

Resumé

62-årig kvinde som i marts 2000 efter fald var blevet lam fra halsen og nedefter (tetraplegiker) blev efter udskrivelse fra sygehus henvist til fysioterapeutisk genoptræning. I perioden fra 27 februar til den 1. juni 2001 blev hun behandlet hos privat fysioterapeut. Den 20. juni 2001 blev hun indlagt på sygehus, hvor der ved en røntgenundersøgelse blev påvist et venstresidigt lårbenshalsbrud af ældre dato.

Der blev klaget over, at fysioterapeuten ikke foretog en korrekt behandling af hendes venstre ankel. Det blev anført, at behandlingen var meget hårdhændet og resulterede i, at anklen blev forstuvet. Videre blev der klaget over, at fysioterapeuten ikke foretog en korrekt behandling i forbindelse med udstrækningen af hendes ben. Det blev anført, at der under udstrækningen lød et smæld fra venstre hofte, som efterfølgende gjorde ondt, og at der ved en røntgenundersøgelse blev fundet brud på venstre lårbenshals, som blev vurderet til at være ca. 2 måneder gammelt. Endvidere blev der klaget over, at fysioterapeuten ikke fandt grundlag for at undersøge hendes klager over smerter, som var relateret til bruddet på venstre lårbenshals.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →