Klage over manglende kikkertundersøgelse af knæ og ukorrekt diagnose

Klage over manglende kikkertundersøgelse af knæ og ukorrekt diagnose

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægens undersøgelse af patienten på skadestuen, men fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservelægen havde foretaget en klinisk vurdering af både passive og aktive bevægeudslag i knæet. Det fremgik af journalen, at reservelæge fandt direkte ømhed på ydersiden af knæet og væskeansamling i knæleddet, men ingen ømhed over ledlinierne og ingen tegn på overrivning af korsbåndene i knæet. Røntgenundersøgelsen viste ikke tegn på brud, og reservelægen vurderede, at smerterne i knæet skyldtes slaget. Nævnet oplyste, at en objektiv undersøgelse af en knæskade normalt omfatter en vurdering af patientens aktive bevægeevne og passive bevægeudslag, og at det er typisk for overrivning af lårets strækkemuskel, at der er manglende eller besværet udstrækning af knæet.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlægens undersøgelse af patienten, idet han på grund af hævelse og misfarvning af knæet samt tendens til sårdannelse ordinerede en røntgenundersøgelse. Denne viste normale forhold, bortset fra tegn på forandringer efter borehullet gennem knæskallen samt en lille knoglenydannelse i toppen af knæskallen. Overlægen fandt derfor ikke indikation for yderligere kirurgisk behandling, men instruerede patienten i optræning af knæet, idet han tolkede generne som værende forårsaget af manglende styrke i knæets strækkemuskel. Nævnet oplyste, at det er normalt, at der som følge af en læsion kan udvikles en smertetilstand, som kan tilskrives arvævsdannelse og slidgigtlignende forandringer i knæet.

Resumé

En 59-årig mand henvendte sig på skadestuen, idet han var faldet og havde slået venstre knæ. Han blev undersøgt af en reservelæge, som fandt direkte ømhed på ydersiden af knæet. En røntgenundersøgelse viste ikke tegn på brud, hvorefter patienten blev udskrevet. En uge senere henvendte han sig på grund af tiltagende hævelse atter på skadestuen. En akut MR- scanning viste total overrivning af strækkesenen ved knæet, hvorfor patienten blev derfor opereret. Han blev efterfølgende behandlet med bandage og gradvis mobilisering.

Ca. 6 måneder senere fik patienten foretaget en undersøgelse af en overlæge, som på grund af fortsat hævelse og misfarvning ordinerede en røntgenundersøgelse af knæet. Denne viste normale forhold, bortset fra tegn på forandringer efter borehullet samt en lille knoglenydannelse i toppen af knæskallen. Overlægen tolkede generne som forårsaget af manglende styrke i knæets strækkemuskel og instruerede i optræning.

Efterfølgende viste en ultralydsscanning en irritationstilstand i ledhinderne i knæet. Patienten fik herefter foretaget kikkertundersøgelse af knæet, hvor lægerne fjernede ledhindeforandringerne og udbedrede en mindre menisklæsion samt en bruskskade.

Der blev klaget, at reservelægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af patientens knæ og over, at overlægen ikke foretog en røntgenundersøgelse og en kikkertoperation af patientens knæ.