Legislator Case Law & Legislation
W20021039625 DK

Klage over tvangsbehandling, b. a. med Cisordinal Acutard

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10396 Valid

Klage over tvangsbehandling, b. a. med Cisordinal Acutard

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for at tvangsbehandle patienten var opfyldt, idet hun var sindssyg, og idet det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende. Nævnet fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet nævnet lagde vægt på, at patienten igennem 11 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, herunder beslutningen om, at injektion Cisordinol Acutard eventuelt også kunne anvendes.

Endelig adm. afgørelse 2002 10396 Valid

Resumé

En 49-årig kvinde, som 2 gange tidligere havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, blev på behandlingsindikation tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Hun var under indlæggelsen præget af vrangforestillinger af forfølgelses- og storhedskarakter, hun havde en springende og uindfølelig tankegang, hun var muligt hallucineret og forpint, og det blev vurderet, at hendes tilstand var forenelig med diagnosen paranoid skizofreni. Hun blev forsøgt motiveret for frivillig behandling. Da hun vedvarende var afvisende overfor dette og fremtrådte uden sygdomsfornemmelse blev det efter 11 dage besluttet, at tvangsbehandle hende med antipsykotisk virkende medicin.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som godkendte afdelingens beslutning om tvangsmedicinering med tablet/mikstur Cisordinol 30 mg dagligt, alternativt injektion Cisordinol 10 mg dagligt. Nævnet tilføjede, at injektion Cisordinol Acutard eventuelt også kunne anvendes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →