Klage over manglende information om undersøgelsesresultat og manglende undersøgelse forud for forsøgsbehandling

Klage over manglende information om undersøgelsesresultat og manglende undersøgelse forud for forsøgsbehandling

Det blev oplyst til sagen, at årsagen til at patienten ikke var blevet informeret om resultatet af CT-scanningen på sygehus B, umiddelbart efter at beskrivelsen heraf forelå, var at en sekretær stik imod aftalte rutiner havde lagt denne i journalen, uden at en læge havde læst og signeret den. Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af den overlæge på sygehus B, der var ansvarlig for instruksen af sekretærerne, for så vidt angik håndteringen af undersøgelsesresultater. Nævnet lagde herved vægt på, at den instruks, der forelå på dette tidspunkt, kunne sikre, at et undersøgelsesresultat ikke blev lagt på journalen, uden at der blev handlet på resultatet. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om den ansvarlige overlæge havde sørget for, at det af instruksen udtrykkeligt havde fremgået, at undersøgelsesresultater ikke måtte lægges på journalen, førend de var signeret af en læge eller kommenteret i journalen.

Patientklagenævnet fandt, at den forsøgsansvarlige overlæge på sygehus C havde overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke foretog en selvstændig vurdering af den 3 måneder gamle CT-scanning foretaget på sygehus B med henblik på at vurdere behovet for en fornyet CT-scanning. Nævnet fandt endvidere, at den forsøgsansvarlige overlæge burde have genovervejet indikationen for behandlingen, da han - senest den 6. april 2001 - blev bekendt med, at helkrops PET-scanningen foretaget på sygehus B ikke gav mistanke om metastaser.

Resumé

En 73-årig kvinde havde på sygehus A fået foretaget primær fjernelse af overfladisk spredende modermærkekræft på højre overarm og blev herefter henvist til sygehus B, hvor hun ved en operation fik fjernet et hudområde omkring operationsstedet. Ved operationen, som blev foretaget i november 2000, blev der endvidere udtaget to lymfeknuder fra armhulen. Mikroskopisk undersøgelse af lymfeknuderne viste ingen tegn på spredning af kræften. Røntgenundersøgelse af lungerne gav imidlertid mistanke om metastaser i højre lunge. Patienten fik derfor i slutningen af december 2000 foretaget en CT-scanning af lunger og maveregion, og det blev aftalt, at hun skulle komme til kontrol 3 måneder senere, medmindre hun hørte nærmere.

Først ved kontrollen i marts 2001 blev patienten informeret om, at CT-scanningen viste fund forenelige med metastaser i begge lunger og lever. Patienten accepterede at blive henvist til forsøgsbehandling på sygehus C, og der blev samtidig ordineret en helkrops PET-scanning.

Forsøgsbehandlingen blev påbegyndt på sygehus C den 30. marts 2001 på ordination af den forsøgsansvarlige overlæge. Senest den 6. april 2001 fik sygehus C fra sygehus B information om, at den foretagne helkrops PET-scanning havde vist normale forhold og altså ikke gav mistanke om metastaser. Fornyet CT-scanning på sygehus C, foretaget den 9. april 2001, gav fortsat mistanke om metastaser, og forsøgsbehandlingen blev fortsat indtil den 13. april 2001. Behandlingen blev genoptaget den 20. april 2001, men blev afbrudt den 25. april 2001, da der var blevet foretaget en ultralydvejledt leverbiopsi, som ikke viste tegn på levermetastaser.

Der blev blandt andet klaget over, at patienten først i marts 2001 blev informeret om resultatet af CT-scanningen foretaget i december 2000 på sygehus B, og at der på sygehus C blev iværksat kræftbehandling, uden at man dér havde foretaget en selvstændig undersøgelse af patienten.