Legislator Case Law & Legislation
W20021038425 DK

Klage over forkert dosis blodfortyndende medicin

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10384 Valid

Klage over forkert dosis blodfortyndende medicin

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere egen læge, idet nævnet lagde vægt på, at udskrivningsbrevet af 21. april 2000 fra hospitalet ikke omtalte en ændring i ordinationen af Marcoumar, og at svaret på blodprøvekontrollen den 25. april 2000 var normalt.

Endvidere fandt nævnet, at reservelægen havde overtrådt lægelovens § 6 ved sit udskrivningsbrev af 21. april 2000 til egen læge, idet hun ikke anførte, hvilket dosis Marcoumar patienten blev udskrevet med. Nævnet fandt tillige, at reservelægen havde overtrådt lægelovens § 13, stk. 2. ved sin manglende journalføring af ændringen i den blodfortyndende behandling ved udskrivelsen af patienten den 21. april 2000.

Endelig fandt nævnet ikke anledning til at kritisere den læge, der i perioden fra den 19. til den 21. april 2000 ordinerede blodfortyndende behandling med Marcoumar til patienten. Det var ikke muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den pågældende læge, hvorfor afgørelsen blev sendt til afdelingens administrerende overlæge til orientering.

Endelig adm. afgørelse 2002 10384 Valid

Resumé

En 65 årig mand blev den 19. april 2000 indlagt på hjerteafdelingen på Sygehus 1. I forbindelse med indlæggelse på Sygehus 1 fra den 19. til den 21. april 2000 blev der foretaget ændring i ordinationen af den blodfortyndende behandling (Marcoumar). En reservelæge udskrev den 21. april 2000 patienten i velbefindende tilstand, og sendte udskrivningskort til hans egen læge.

Den 16. maj 2000 henvendte patienten sig til egen læge med hudblødninger og den blodfortyndende behandling blev straks stoppet. Der blev aftalt en blodprøvekontrol en uge senere.

Der blev klaget over, at lægerne på sygehuset og egen læge ikke ordinerede korrekt dosis af Marcoumar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →