Klage over at vagtlæge ikke indlagde ældre kvinde med tegn på blodprop i hjernen
Statutory Text (2 Articles)
Klage over at vagtlæge ikke indlagde ældre kvinde med tegn på blodprop i hjernen
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen og lagde herved vægt på, at en 84-årig med tegn på frisk lille blodprop i hjernen, boende alene med en søn i fuldtidsarbejde, bør indlægges akut ,dels med henblik på pleje og dels på grund af en vis risiko for videreudvikling i apopleksien. Nævnet fandt videre, at blodtrykket hos en patient der er i behandling med blodtryksregulerende medicin altid bør måles.
Nævnet oplyste, at i visse, men ikke alle, dele af landet skal alle patienter med tegn på blodpropper i hjernen (apopleksi) indlægges omgående med henblik på akut medicinsk behandling. Derimod kommer indlæggelse i alle tilfælde på tale, såfremt der er usikkerhed, om patienten kan passes i hjemmet, eller hvis man frygter videreudvikling af tilfældet.
Resumé
En 84-årig kvinde blev fundet af sin hjemmeboende søn med lammelse i venstre side af ansigtet. Sønnen ringede efter en vagtlæge, som fandt en ansigtslammelse, men lægen vurderede, at det ikke var nødvendigt at indlægge patienten. Et par timer senere ringede sønnen igen efter en vagtlæge, idet han var utilfreds med den første undersøgelse, og samme vagtlæge foretog en ny undersøgelse og besluttede at sørge for hjemmepleje den følgende dag. Den følende dag kontaktede de patientens egen læge, som efter et sygebesøg indlagde hende akut.
Der blev klaget over, at vagtlægen foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling af patienten i forbindelse med to sygebesøg den 22. maj 2001 klokken ca. 17.30 og ca. 20.00.