Klage over utilstrækkelig undersøgelse af patient med mistanke om en blødning imellem hjernehinderne
Statutory Text (2 Articles)
Klage over utilstrækkelig undersøgelse af patient med mistanke om en blødning imellem hjernehinderne
Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten og lagde herved vægt på, at nakkerygstivhed, samt pludseligt indsættende smerter af den type, som var beskrevet hos denne patient, kunne være tegn på, at han havde en mindre blødning imellem hjernehinderne, som alene kunne diagnostiseres ved en rygmarvsprøve.
Resumé
En 42-årig mand blev indlagt på hospitalet, efter at han 8 dage tidligere pludseligt havde mærket et smæld imellem skulderbladene, og efterfølgende havde fået kvalme og hovedpine. En CT-scanning foretaget på indlæggelsesdagen viste, at der ikke var tegn på en akut blødning. Det blev herefter planlagt, at han skulle have taget en rygmarvsprøve med henblik på at udelukke, at der var tale om en blødning. I mellemtiden blev der imidlertid taget røntgenbilleder, som viste, at patienten havde sammenfald af nakkehvirvlerne. Det blev antaget, at det var mest sandsynligt, at patientens fortsatte smerter kunne henføres til lidelsen i rygsøjlen, hvorfor han blev udskrevet uden, at der under indlæggelsen var blevet taget en rygmarvsprøve. Ca. en uge efter udskrivelsen blev patienten indlagt på sygehuset med en stor blødning i hjernen.
Der blev klaget over, at der under den første indlæggelse ikke blev taget en rygmarvsprøve.