Legislator Case Law & Legislation
W20021036325 DK

Klage over manglende information om bivirkninger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10363 Valid

Klage over manglende information om bivirkninger

Nævnet fandt, at speciallægen havde overtrådt lov om patienters retsstilling § 7, idet han ikke havde informeret kvinden forud for indgrebet den 25. marts 1999. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det ikke fremgik af journalen, om der blev givet information hverken ved forundersøgelsen eller ved indgrebet den 25. marts 1999. Det var nævnets opfattelse, at der i et tilfælde som det foreliggende bør informeres om risikoen for påvirkning og overskæring af en eller flere af de små følenerver til fingrene, der passerer regionen, da et sådant fænomen er en relativ hyppig hændelse. Endvidere er det nævnets opfattelse, at man bør informere om en vis tendens til gendannelse af seneknuden, samt at der kan opstå infektion i operationssåret.

Endelig adm. afgørelse 2002 10363 Valid

Resumé

En 20 årig kvinde blev den 23. februar 1999 undersøgt af en speciallæge med henblik på fjernelse af en lille seneknude på venstre håndryg. Knuden blev fjernet den 25. marts 1999 i lokalbedøvelse. Der var uenighed parterne imellem om, hvilken information der blev givet forud for indgrebet. Den 12. maj 1999 konsulterede patienten igen speciallægen, da der havde dannet sig en ærtstor knude i operationsarret. Knuden blev fjernet, og efterfølgende mikroskopisk undersøgelse viste en reaktion på den opløselige tråd.

Den 12. oktober 1999 blev kvinden undersøgt af en overlæge på en ortopædkirurgisk afdeling, som blandt andet fandt, at patienten havde nedsat følesans på venstre hånd. Den 8. december 1999 fandt samme overlæge ved en operation to nervegrene, som var sammenvokset med arret.

Der blev klaget over at kvinden ikke fik information inden indgrebet 25. marts 1999 om bivirkninger, herunder bivirkninger i form af beskadigelse af nerver og sovende fornemmelse i fingrene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →