Klage over manglende henvisning til øjenlæge
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende henvisning til øjenlæge
Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægen, idet reservelægen straks burde have henvist patienten til undersøgelse hos en speciallæge i øjensygdomme, da han havde fået oplyst, at patienten havde fået en metalsplint i øjet, og da han havde observeret nedsat synsstyrke samt en læsion af øjet.
Resumé
En 36-årig mand henvendte sig efter at have fået en metalsplint i højre øje på skadestuen, hvor en reservelæge ordinerede antibiotikadråber, klap for øjet og henvisning til øjenlæge ved forværring. Kort efter fik patienten stærke smerter, og en speciallæge i øjensygdomme fandt et hul i højre øje. En CT-scanning viste et metallisk fremmedlegeme i nethinden, og patienten fik derfor blandt andet fjernet glaslegemet og fremmedlegemet samt fik indsat en ny linse.
Der var klaget over, at reservelægen ikke foranledigede, at patienten blev undersøgt af en øjenlæge.