Legislator Case Law & Legislation
W20021035825 DK

Klage over manglende vagtlægebesøg til patient med mavesmerter og som var gravid i 2. måned

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10358 Valid

Klage over manglende vagtlægebesøg til patient med mavesmerter og som var gravid i 2. måned

Nævnet fandt, at det var relevant, at patienten skulle tilses af en læge, men at symptomerne ved første henvendelse var vage og ikke tydede på behov for akut undersøgelse.

Nævnet oplyste, at graviditet uden for livmoderen kan udvikle sig i få uger, hvorefter æggelederen sprænges og medfører livstruende blødning ud i bughulen. Nævnet oplyste videre, at der kan forløbe ganske få timer fra de første lette smerter, til der opstår blødningsshock, samt at tilstanden kræver akut operation.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere vagtlægens behandling af patienten. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen havde forsøgt at genoptage telefonkontakten, da kvindens mand ved henvendelsen kl. 20.11 gav udtryk for panik, og da kvindens telefonnummer fremgik af den første henvendelse.

Endelig adm. afgørelse 2002 10358 Valid

Resumé

En 30-årig kvindes mand kontaktede kl. 17.44 vagtlægen, idet kvinden havde mavesmerter og var svimmel. Det blev oplyst, at hun var gravid i 8.uge. Vagtlægen ordinerede besøg af den kørende vagtlæge. Kl. 20.11 kontaktede manden på ny vagtlægen, idet patientens tilstand var forværret. På grund af sprogproblemer fik vagtlægen ikke tilstrækkelige informationer, og telefonforbindelsen blev afbrudt. Kl. 21.29 kontaktede patienten selv vagtlæge, der på grund af hendes oplysninger kontaktede 112, og hun blev akut indlagt. Kl. 22.05 blev hun opereret for en sprængt graviditet uden for livmoderen.

Der blev klaget over, at den visiterende læge ikke foranledigede patienten undersøgt af en læge eller indlagde hende akut ved henvendelserne i tidsrummet fra kl. ca. 17.00 til 21.30.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →