Klage over vagtlæges journalføring af telefonkonsultation af patient med smerter i brystet
Statutory Text (2 Articles)
Klage over vagtlæges journalføring af telefonkonsultation af patient med smerter i brystet
Nævnet fandt, at vagtlægen havde overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af samtalen med patienten. Nævnet fandt imidlertid ikke at vagtlægen havde overtrådt lægeloven ved sin behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at patienten kontaktede lægevagten den 16. juli 2001 kl. 4.53 og talte med vagtlægen, som noterede følgende i journalen: ?Pain in the brest and both upperarms? (smerter i brystet og begge overarme). På disse oplysningerne i sagen fandt nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at vagtlægen undlod at foreslå patienten undersøgelse på hospital. Nævnet fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at vagtlægen handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved samtalen med patienten, men nævnet fandt, at vagtlægen burde have journalført nogle få ord i sit notat vedrørende sin diagnostiske overvejelser og rådgivning.
Resumé
En 43 årig mand henvendte sig Kl. ca. 5.00 om morgenen til lægevagten på grund af smerter i brystet og følelsesløshed i begge arme.
Ifølge vagtlæge foreslog han, at patienten lod sig undersøge på et hospital, hvilket patienten afslog. Der er imidlertid ikke enighed om dette. Vagtlægen gav derfor det råd, at patienten kunne indtage nogle tabletter Panodil og eventuelt ringe op igen, eller henvende sig på et hospital, hvis der ikke kom hurtig bedring.
Senere samme dag kl. 10.30 blev patienten af en praktiserende læge indlagt på et hospital, hvor man konstaterede, at han havde en blodprop i hjertet.
Der blev klaget over, at vagtlægen ved en telefonisk henvendelse ikke foranledigede, at patienten blev nærmere undersøgt for sine symptomer på blodprop i form af smerter i brystet og følelsesløshed i begge arme.