Klage over tvangmedicinering

Klage over tvangmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste, at psykiatrilovens § 12, stk. 1 regulerer adgangen til at tvangsbehandle psykiske lidelser hos en psykiatrisk patient. Patienten skal være indlagt og opfylde betingelserne for tvangstilbageholdelse. Indgivelse af beroligende injektion til en patient falder uden for begrebet tvangsbehandling. Adgangen hertil reguleres af psykiatrilovens § 17, stk. 2. Anvendelse af et beroligende middel skal ske med henblik på at få en meget urolig patient til at falde til ro. Det er således ikke en betingelse, at patienten er sindssyg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn ved formuleringen af afgørelsen og ved henvisningen til psykiatrilovens § 12, stk. 1 har taget stilling til, om betingelserne for en tvangsbehandling var opfyldt. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt på denne baggrund, at den afgørelse, som er truffet af Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende tvangsbehandlingen af patienten burde hjemvises til fornyet behandling.

Resumé

En 45-årig kvinde var på grund af psykotiske symptomer indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor lægerne ifølge tvangsprotokollen og journalen traf beslutning om indgivelse af beroligende medicin med tvang.

Patienten klagede over beslutningerne til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som godkendte beslutningen om tvangsbehandling, idet nævnet henviste til, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet henviste til psykiatrilovens § 12, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Ved efterfølgende brev til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, at afgørelsen drejede sig om beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin.