Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn godkendte indgivelsen af beroligende medicin, men underkendte tvangsfikseringen, idet nævnet fandt, at betingelserne herfor ikke var opfyldt. På baggrund af beskrivelsen i lægejournalen fandt nævnet det ikke godtgjort, at patienten forud for fikseringen skulle have udgjort en fare for sig selv eller andre, hvilket nævnet dog bemærkede heller ikke var anført som begrundelse for fikseringen i tvangsprotokollen, hvor indikationen blev angivet som ?forulempelse? (af medpatienter), hvilket efter nævnets opfattelse, journalen og sygeplejekardex heller ikke syntes at have fundet sted på det pågældende tidspunkt. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at patienten ved at råbe, smække med dørene og banke på kontordøren havde forfulgt eller forulempet en eller flere bestemte medpatienter.

Resumé

En 48-årig kvinde blev indlagt på psykiatrisk afdeling og blev i forløbet fundet psykotisk og tvangstilbageholdt. Den 12. maj 2002 var patienten dagen igennem manisk, opfarende og vred. Tilstanden blev efterfølgende forværret, idet patienten vandrede uroligt rundt, skændtes med en medpatient og truede personalet. Da man ikke kunne berolige hende på anden vis, blev der mod hendes vilje givet Cisordinol 10 mg som tablet. Dagen efter var patienten fortsat manisk, opkørt og urolig. Hun blev som følge heraf tvangsfikseret fra kl. 1.15 til kl. 9.30. Samtidig blev der på grund af den urolige tilstand givet beroligende injektion med Cisordinol 10 mg i.m.

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte indgivelsen af beroligende medicin og tvangsfiksering af patienten, som derefter ankede afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.