Legislator Case Law & Legislation
W20021034025 DK

Indberetning af ordination af metadon tablet samt angstdæmpende medicin

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10340 Valid

Indberetning af ordination af metadon tablet samt angstdæmpende medicin

Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten i perioden fra den 11. juli 1996 til den 10. marts 2000. Nævnet indskærpede desuden overfor lægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Det var nævnets opfattelse, at lægen burde have ordineret mikstur og ikke tablet Metadon, samt at lægen ordinerede angstdæmpende medicin (anxiolytika) til patienten i en længere periode uden at henvise ham til specialist vurdering.

Nævnet lagde vægt på, at nævnet på samme møde havde fem sager til behandling med samme problematik, hvor der blev udtalt kritik af lægen.

Nævnet fandt endvidere, at lægen havde overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen i perioden fra den 11. juli 1996 til den 10. marts 2000. Nævnet lagde vægt på at det fremgik af lægens udtalelse til sagen, at han så patienten ugentligt og månedligt gennemførte kontrol for stikmærker. Desuden fremgår det, at der kun er udført enkelte urinscreeninger. Videre lagde nævnet vægt på, at det fremgik af journalen, at der én gang i 1992, 2 gange i 1994 og 3 i gange 1996 er gennemført urinscreening.

Nævnet fandt, at de ugentlige kontakter og den månedlige kontrol af stikmærker burde have været journalført. Desuden fandt nævnet, at lægen burde have journalført af hvilken årsag metadondosis blev øget.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Endelig adm. afgørelse 2002 10340 Valid

Resumé

En 45-årig mand havde været stofmisbruger og blev sat i behandling med tablet Metadon af den praktiserende læges forgænger. I perioden fra den 11. juli 1996 til den 12. januar 1999 udleverede den praktiserende læge 70 tabletter Metadon á 5 mg hver tirsdag, og 85 tabletter hver tirsdag i perioden fra den 19. januar 1999 til den 10. marts 2000. I hele perioden ordinerede lægen desuden angstdæmpende medicin i form af tablet Valaxona á 5 mg, 25 tabletter ca. hver uge.

Sundhedsstyrelsen indberettede lægens behandling af patienten til Patientklagenævnet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →