Indberetning af ordination af metadon og angstdæmpende medicin
Statutory Text (2 Articles)
Indberetning af ordination af metadon og angstdæmpende medicin
Nævnet fandt at lægen havde overtrådt lægelovens § 6 i perioden fra den 14. november 1998 til den 30. august 2000. Nævnet indskærpede desuden overfor lægen, at udvise større omhu i sit fremtidige virke.
Nævnet lagde vægt på, at nævnet på samme møde havde fem sager til behandling med samme problematik, hvor der blev udtalt kritik af lægen.
Det var nævnets opfattelse, at lægen burde have ordineret mikstur og ikke tablet Metadon, samt lægen ikke burde have ordineret angstdæmpende medicin (anxiolytika) i en længere periode uden at henvise til specialist vurdering.
Nævnet fandt endvidere, at lægen havde overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen i perioden fra den 14. november 1998 til den 30. august 2000.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af lægens udtalelse til sagen, at han så patienten månedligt indtil han grundet tiltagende gener forårsaget af dissemineret sclerose ikke kunne møde i klinikken.
Nævnet fandt, at de månedlige kontakter og kontrol burde have været journalført. Desuden fandt nævnet, at lægen burde have journalført af hvilken årsag metadondosis blev øget.
Der blev afgivet dissens i sagen.
Resumé
En 47-årig mand havde været stofmisbruger i mange år og været i behandling med tablet Metadon siden 1989
I perioden fra den 14. november 1998 til den 30. august 2000 udleverede den praktiserende læge mellem 65 og 85 tabletter Metadon á 5 mg hver uge til patienten. I hele perioden ordinerede lægen desuden angstdæmpende medicin i form af tablet Stesolid á 5 mg, 100 tabletter ca. hver måned.
Sundhedsstyrelsen indberettede lægens behandling af patienten til Patientklagenævnet.