Legislator Case Law & Legislation
W20021033825 DK

Indberetning af ordination af korttidsvirkende morfika til kronisk smertepatient

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10338 Valid

Indberetning af ordination af korttidsvirkende morfika til kronisk

smertepatient

Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten i perioden fra den 18. oktober 1999 til den 8. juni 2000. Nævnet indskærpede desuden overfor lægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af medicinkortet, at lægen ordinerede 20 tabletter Ketogan den 6., 21. og 30. december 1999 samt den 4. januar 2000, 50 tabletter den 13. marts og 3. maj 2000 samt 100 tabletter den 6. april, 15. maj og 8. juni 2000. Lægen ordinerede endvidere 100 tabletter Anorfin den 6. december 1999, 4. og 27. januar samt 28. februar 2000.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af læges udtalelse, at der var aftalt en aftrapning med tablet Contalgin (smertestillende morfinpræparat med depoteffekt), men patienten blev, inden iværksættelse af behandlingen, indlagt den 27. juni 2000 på sygehuset grundet psykiske gener.

Nævnet fandt, at lægen den 4. januar 2000 burde have iværksat behandling med et langtidsvirkende smertestillende præparat, idet der indenfor den sidste måned var blevet ordineret 3 gange 20 tabletter, hvoraf den sidste gang var den 30. januar 1999, kun 5 dage før.

Nævnet lagde vægt på, at nævnet på samme møde havde fem sager til behandling med samme problematik, hvor der blev udtalt kritik af lægen.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Endelig adm. afgørelse 2002 10338 Valid

Resumé

En 45-årig kvinde var invalidepensionist på grund af ryggener og en psykisk lidelse. Igennem årene havde der været vekslende ryggener, der blev behandlet med gigtmedicin, vægtreduktion, fysioterapi og smertestillende tabletter i form af tablet Anorfin (morfinlignende præparat). Den 18. oktober 1999 ordinerede den praktiserende læge ved telefonkonsultation 20 tabletter Ketogan på grund af lændehold. I perioden fra den 6. december 1999 til den 8. juni 2000 ordinerede lægen smertestillende medicin i form af Ketogan og Anorfin. I perioden fra 24. marts til den 15. maj 2000 ordinerede lægen beroligende medicin i form af Hexalid og Nozinan og vanddrivende medicin i form af Furix.

Patienten var indlagt på sygehuset i perioden fra den 21. til den 29. maj 2000. I udskrivningsbrevet er anført, at hun havde et stort forbrug af tablet Ketogan, og det blev tilrådet at forsøge med et langtidsvirkende præparat, hvis der fortsat var behov for morfin.

Sundhedsstyrelsen indberettede lægens behandling af patienten til Patientklagenævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →