Legislator Case Law & Legislation
W20021032325 DK

Indberetning af ordination af Metadon i tabletform

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10323 Valid

Indberetning af ordination af Metadon i tabletform

Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægens behandling af patienten i perioden fra den 8. januar 1998 til den 7. september 2000. Nævnet indskærpede desuden overfor lægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik journalen, at dosis blev øget den 2. marts 1999 på anmodning fra patienten. Det var nævnets opfattelse, at lægen burde have ordineret mikstur og ikke tablet Metadon.

Nævnet lagde vægt på, at nævnet på samme møde havde fem sager til behandling med samme problematik, hvor der blev udtalt kritik af lægen.

Nævnet fandt endvidere, at lægen havde overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen i perioden fra den 8. januar 1998 til den 7. september 2000. Nævnet lagde vægt på at det fremgik af lægens udtalelse til sagen, at han har set patienten månedligt, hvor hun bl.a. blev undersøgt for stikmærker. Videre fremgik det, at der har været udført enkelte urinundersøgelser. Nævnet fandt, at de ugentlige kontakter og den månedlige kontrol af stikmærker burde have været journalført.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Endelig adm. afgørelse 2002 10323 Valid

Resumé

En 53-årig kvinde havde været stofmisbruger i mange år og siden 1973 været i behandling med Metadon.

I 1998 udleverede den praktiserende læge 100 tabletter Metadon á 5 mg hver torsdag og senere 120 tabletter hver torsdag til patienten.

Sundhedsstyrelsen indberettede lægens behandling af patienten til Patientklagenævnet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →